LIQUI MOLY styrer mod et rekordår

November var den stærkeste måned i firmaets historie

December 2016 – Forretningen kører fint: Den tyske motorolie- og additivproducent LIQUI MOLY afsluttede november med den højeste månedsomsætning i firmaets historie. 45,5 millioner euro blev der omsat i den forgangne måned. Med en omsætning på 453 millioner i de første elleve måneder har LIQUI MOLY allerede klart overgået sin omsætning for sidste år.

Dette resultat passer ind i billedet af et særdeles succesrigt år 2016. Allerede for marts og april kom der nye månedsrekorder i bøgerne. November viste for tredje gang i år en ny omsætningsrekord. De 45,5 millioner euro betyder et plus på 20 procent i forhold til samme måned sidste år. Den hidtidige årsomsætning på 453 millioner euro ligger ti procent over samme tidsrum sidste år og også allerede over omsætningen for hele året 2015.

„Succes og fiasko afhænger ikke kun af held eller uheld, men er et spørgsmål om menneskets indstilling. Evnen til samarbejde og til at stræbe hen imod et mål er vigtig. I november har vi bevist dette, og også i månederne forinden“, sagde LIQUI MOLY-chef Ernst Prost. „Alle 800 medarbejdende iværksættere har siden januar haft fuld fart på. Og trods det allerede høje omdrejningstal er det lykkedes at give den endnu en tand i slutspurten i årets slutning“, siger Ernst Prost. „Firmaet vokser og trives fint.“

Dette afspejles også i antallet af medarbejdere. På produktionsstederne i Tyskland opstod der nær ved 50 nye arbejdspladser. I USA blev teamet næsten fordoblet i årets løb. Og på det største eksportmarked Rusland kunne omsætningerne holdes stabilt trods Ukrainekrisen og rublens kraftige fald. Til trods for Brexit er der tegn på vækst i Storbritannien. Også dér blev der ansat personale.

Som yderlige grund til succeskursen anfører Prost diversificeringen gennem en sortimentsudvidelse på området Automotive. Nabo-forretningsområder er systematisk blevet besat. Således blev sortimentet i motorcykelprodukter stærkt udbygget for to år siden, og i år løber marinelinjen af stablen. Til bygge- og anlægsmaskiner er der en masse nye produkter. Endda til oldtimere og fly er der specielle produktlinjer. Denne videns-transfer fungerer så godt, fordi de tilgrundliggende tekniske krav ligner hinanden meget: Forbrændingsmotorer, smøring, fjernelse af aflejringer, pleje og beskyttelse mod slitage.

Ernst Prost: „Og endelig har vi også meget held med vores forretningsmodel. Forbrændingsmotorer findes i hele verden – og de skal alle smøres. Person- og lastbilparken vokser nu som før uophørligt. Intet under, at vi så kan gøre forretninger over hele kloden. Hvad der bestemt også er heldigt for os er, at vi kommer fra bilbyggernes land. Dette styrker helt klart vores mærkes positive udstråling, ‚Made in Germany‘. Nu består opgaven for os ‚kun‘ i at sørge for, at der rundt omkring i verden ikke fyldes Shell-, BP- eller Castrol-olier på motorerne, men olie fra LIQUI MOLY.“

I Danmark sælges LIQUI MOLY af Auto-G.

Peter Szarafinski
Leiter Öffentlichkeitsarbeit Ausland
Head of Media Relations International
 
Phone:   +49 731 1420-189
Mobil:   +49 151 16207701
Fax:   +49 731 1420-82
Peter.Szarafinski@liqui-moly.de

LIQUI MOLY GmbH
Jerg-Wieland-Straße 4 | 89081 Ulm | GERMANY

Om LIQUI MOLY
Med cirka 4.000 produkter tilbyder LIQUI MOLY et verdensomspændende og enestående bredt udvalg af kemiske produkter i bilbranchen: Motorolier og additiver, smørestoffer og pastaer, forskellige slags spray og bilplejeprodukter, klæbe- og tætningsmaterialer. LIQUI MOLY blev grundlagt i 1957, og alle produkter fremstilles i Tyskland. I hjemlandet er virksomheden klart markedsførende indenfor additiver og kåres år efter år som det bedste oliemærke. VIrksomheden ledes af Ernst Prost og er til stede i 120 lande. Sidste års omsætning nåede op på EUR 441 mio.

Om os

Med cirka 4.000 produkter tilbyder LIQUI MOLY et verdensomspændende og enestående bredt udvalg af kemiske produkter i bilbranchen: Motorolier og additiver, smørestoffer og pastaer, forskellige slags spray og bilplejeprodukter, klæbe- og tætningsmaterialer. LIQUI MOLY blev grundlagt i 1957, og alle produkter fremstilles i Tyskland. I hjemlandet er virksomheden klart markedsførende indenfor additiver og kåres år efter år som det bedste oliemærke. Virksomheden ejes og ledes af Ernst Prost og er repræsenteret på markedet i 120 lande. I 2016 omsatte LIQUI MOLY for 489 mio. euro.

Abonner

Multimedia

Multimedia