Det kræver et godt syn at lære noget nyt

Tre ud af fire forældre har mistanke om, at deres barn har problemer med synet, men langtfra alle gør noget ved det. Problemer med synet påvirker børns indlæringsevne og derfor er det vigtigt at få barnets syn testet i forbindelse med skolestarten i august, hvis der er den mindste mistanke om, at barnet har brug for briller.

Problemer med synet kan påvirke barnets indlæring i skolen. Ud over det generelle ubehag ved ikke at kunne se ordentligt gør nedsat syn det vanskeligt at koncentrere sig, det kan give hovedpine og i det hele taget gøre det svært at læse og følge med i skolen. Problemer, der ofte tilskrives mere alvorlige udfordringer eller ordblindhed, men som ofte kan løses med et par briller med den rigtige styrke. Men det kræver, at der bliver gjort noget ved sagen. En netop offentliggjort undersøgelse fra Norstat foretaget for Louis Nielsens søsterselskab i Norge viser, at 74 procent af alle forældre har mistanke om, at der kan være problemer med deres barns syn, og hele 92 procent mener, at ringe resultater i skolen kan være en konsekvens af problemer med synet. Alligevel er det kun 54 procent, der har taget deres barn med til en undersøgelse. - Norge og Danmark ligner hinanden på mange områder, og undersøgelsen repræsenterer også det gene-relle mønster i Danmark. Hele 8o procent af al læring foregår gennem synet. Det betyder, at børn der ikke kan se ordentligt enten må gætte eller snyde sig frem til svar – børn der kan hjælpes med noget så simpelt som et par briller, siger Henrik Bo Larsen, der er Master of Science i klinisk optometri og arbejder som Product Manager i optikerkæden Louis Nielsen. Jo hurtigere problemer med synet bliver opdaget, desto hurtigere vil barnet kunne få hjælp, hvilket mini-merer den potentielle negative effekt på udviklings- og indlæringsprocessen. Derfor er det vigtigt at få testet barnets syn, hvis der er mistanke om nedsat syn. Henrik Bo Larsen råder forældrene til at holde øje med følgende fem symptomer, der kan indikere, at barnet har brug for briller: 1. Indlæringsvanskeligheder: Problemer med at fokusere og koncentrere sig, svært ved at sidde stille 2. Læseproblemer: Langsom læsehastighed, springer linjer over eller gentager dem, problemer med at huske teksten, der netop er blevet læst, blander b og d, n og u og p og q sammen, bruger fingeren til at følge linjerne 3. Nedsat syn: Dobbeltsyn, ser teksten sløret, lukker det ene øje, når vedkommende læser, drejer hovedet eller kniber øjnene sammen 4. Fysiske symptomer: Hovedpine, ofte i panderegionen og/eller bag øjnene, trætte og ømme øjne eller sidder tæt på tv'et 5. Problemer med fin- og grovmotorikken: Problemer med at gribe og kaste og boldspil generelt, balanceproblemer/svimmelhed eller generel klodsethed - Statistisk set har et ud af fire børn behov for briller, men ifølge undersøgelsen fra Norstat er det kun et ud af ti børn, der har briller. En synstest tager ikke lang tid og en lokal optiker finder hurtigt ud af, om barnet har brug for briller, slutter Henrik Bo Larsen. ### Se mere på www.louisnielsen.dk

Tags:

Om os

Louis Nielsen A/S er en af Danmarks største optikerkæder med mere 60 butikker og 500 medarbejdere over hele landet. Virksomheden sælger årligt mere end en kvart million briller og 25 millioner kontaktlinser. Virksomheden er grundlagt i Aalborg i 1978 af optikeren Louis Nielsen, og i 2005 blev Louis Nielsen A/S en del af verdens største privatejede optikerkæde Specsavers, som har mere end 1.400 butikker i 10 lande verden over. Louis Nielsen A/S har fortsat sit danske hovedkontor i Aalborg, mens Specsavers har internationalt hovedkontor på Guernsey i Den Engelske Kanal. Louis Nielsen A/S og Specsavers har som mission at levere høj kvalitet til faste, lave priser.