Louis Nielsen lancerer eksklusivt design fra Sand

Fra starten af december kan man opleve dansk design og italiensk temperament i skøn forening, når optikerkæden Louis Nielsen præsenterer en helt ny serie designerbriller udviklet af det nordiske modehus Sand. Klassisk, dansk enkelthed og godt håndværk kombineret med italiensk livsstil er nemlig Sands varemærke

Optikerkæden Louis Nielsen kan fra starten af december præsentere en eksklusiv nyhed i butikkerne landet over.  Det sker med lanceringen af en helt ny brillekollektion, der er designet i samarbejde med det danske modehus Sand.

Stilen i kollektionen af Sand briller er cool, retro-inspirerede, pilotbriller med iøjnefaldende detaljer som forskellige mønstre på indersiden og ydersiden. Sølv, sort, guld og brune farver med et touch af orange eller bordeauxrød. Der er briller både til den klassiske type, til den moderne boheme og til den, der elsker markante briller. Den nye kollektion fra Sand byder på mange valgmuligheder, hvor fællesnævneren er enkelthed og høj kvalitet.

- Sand er et særdeles veletableret og velrenommeret modehus, og det er et brand, som vi er meget glade for at kunne præsentere i vore butikker landet over, siger administrerende direktør Mads Nygaard hos Louis Nielsen.

Louis Nielsens Sand kollektion har mange fællestræk med Sand Pink Label kollektionen, der er inspireret af filmstjernernes, rockstjernernes, forfatternes, kunstnernes og kendissernes kunstneriske og kreative verden, der tilføjer et strejf af temperament til den rene, nordiske enkelthed og elegance. Sands designere, der arbejder på firmaets designcenter i smukke omgivelser ved Comosøen i Norditalien og ledes af virksomhedens grundlæggere, Lene og Søren Sand, har brugt elementer, mønstre og strukturer fra tøjkollektionen i brilledesignet for Louis Nielsen.

- Kombinationen af den høje kvalitet, som Sand er så kendt for, og vores egen kompromisløse fokus på kvalitetsoptik og strenge procedurer for kvalitetstest og kvalitetssikring er kundernes garanti for en kvalitet, der er helt i top. Vi glæder os utroligt meget til at præsentere den spændende, nye Sand kollektion for vores kunder, siger Mads Nygaard.

De 18 nye brillestel designet af Sand fås i to farver - i alt 36 styles – og de kan opleves i Louis Nielsens butikker landet over fra engang i december.

- 0 -

Om Sand
Det danske modehus Sand står for passion, innovation og tidløst design. Det er værdier, der gennemsyrer alle aspekter af designarbejdet hos Sand. Fra stoffer, pasform og detaljer til delikate snit. Helt fra starten tilbage i 1981 har virksomhedens grundlæggere, Lene og Søren Sand, haft en exceptionel sans for pasform og design. Hver enkelt kollektion fra firmaet har været kendetegnet ved innovativt design, funktionel pasform, smukke stoffer og skulpturelle silhuetter. Varemærket er en flot blanding af den elegante italienske livsstil og skandinavisk håndværk og enkelthed. Sand findes i 14 lande verden over fra butikkerne i København, Oslo, Stockholm og Helsinki til andre steder som Toronto.

Læs mere på www.louisnielsen.dk og www.sand.dk

###

Yderligere oplysninger, kontakt:
Tino Pedersen Head of PR & Communication
Tlf.: 30783051
E-mail: tip@louisnielsen.dk

Om Louis Nielsen A/S:
Louis Nielsen A/S er en af Danmarks største optikerkæder med mere end 60 butikker og 500 medarbejdere over hele landet. Virksomheden sælger årligt mere end en kvart million briller og 25 millioner kontaktlinser. Virksomheden er grundlagt i Aalborg i 1978 af optikeren Louis Nielsen, og i 2005 blev Louis Nielsen A/S en del af verdens største privatejede optikerkæde Specsavers, som har mere end 1.400 butikker i 10 lande verden over. Louis Nielsen A/S har fortsat sit danske hovedkontor i Aalborg, mens Specsavers har internationalt hovedkontor på Guernsey i Den Engelske Kanal. Louis Nielsen A/S og Specsavers har som mission at levere høj kvalitet til faste, lave priser.

Tags:

Om os

Louis Nielsen A/S er en af Danmarks største optikerkæder med mere 60 butikker og 500 medarbejdere over hele landet. Virksomheden sælger årligt mere end en kvart million briller og 25 millioner kontaktlinser. Virksomheden er grundlagt i Aalborg i 1978 af optikeren Louis Nielsen, og i 2005 blev Louis Nielsen A/S en del af verdens største privatejede optikerkæde Specsavers, som har mere end 1.400 butikker i 10 lande verden over. Louis Nielsen A/S har fortsat sit danske hovedkontor i Aalborg, mens Specsavers har internationalt hovedkontor på Guernsey i Den Engelske Kanal. Louis Nielsen A/S og Specsavers har som mission at levere høj kvalitet til faste, lave priser.

Abonner

Dokumenter og links