25. Fightergalla afholdes 12. maj 2012

Den 12. maj kan Fightergalla fejre jubilæum med det 25. tempofyldte og underholdende Mixed Martial Arts (MMA) stævne siden 1999. Jubilæet er en triumf for MMA-sporten i Danmark, der er gået fra at være ren ”undergrund” til at være anerkendt af den etablerede sportsverden og Danske Spil

Gennem de sidste 12 år har Fightergalla arbejdet målrettet på at udbrede kendskabet til MMA-sporten. Det er bl.a. sket gennem flere årlige Fightergalla stævner i Odense og København og gennem en række særlige Fight Night stævner, senest et eksklusivt arrangement på Casino Copenhagen 4. februar, der var skabt som en landskamp mellem Danmark og Sverige.

– Fightergalla har fra starten haft som mål at dyrke de danske talenter inden for sporten – og det er lykkedes: Vi har bragt danske kæmpere frem til et niveau, hvor adskillige atleter kæmper i udlandet og hvor en kæmper som Martin Kampmann allerede er på kontrakt i USA, siger Sune Bjerglund Nielsen, som er den ene af de to initiativtagere til Fightergalla.

Fightergalla ejes og drives af promotor og klubejer Carl-Otto Knudsen fra Fight Gym DK i Odense i samarbejde med klubejer Sune Bjerglund Nielsen fra Fightcraft Gym i København. De har begge været med fra sportens opstart i Danmark i 90’erne og Carl-Otto Knudsen åbnede i 1999 den første MMA-klub i Danmark – i dag Fight Gym. Som promotor har Carl-Otte Knudsen arrangeret mere end 50 stævner i København. Stockholm, Odense, Helsingør og Sønderborg.

– Talentudviklingen fortsætter og den faste blanding af fair match-making og velforberedte atleter, har skabt en grobund for sporten i Danmark. Antallet af aktive udøver stiger og vi oplever stor publikumsinteresse med op mod 1.000 tilskuere ved hvert stævne, siger Carl-Otto Knudsen

Fightergalla har siden begyndelsen i 1999 arbejdet på at styrke omverdens anerkendelse af sporten. Det har bl.a. resulteret i, at MMA nu er blevet anerkendt i Danmark som en selvstændig sport gennem et samarbejde med Dansk Bryde Forbund (DBF) og internationalt gennem FILA, det internationale brydeforbund.

De seneste tiltag fra Fightergalla inkluderer pay-per-view transmissioner af stævnerne på nettet samt et samarbejde med Danske Spil, som fremover vil tilbyde væddemål på alle professionelle kampe afholdt i Fightergalla regi.

I MMA kæmper deltagerne ved at benytte sig af en række kampsportsteknikker fra forskellige kampsportsdiscipliner; heraf navnet Mixed Martial Arts. MMA kan opleves som en blanding mellem bl.a. brydning, boksning, karate, kickboxing, thaiboksning og jiu-jitsu. Kampene bliver udkæmpet i bur overvågning af en dommer, der tager udgangspunkt i et veldefineret regelsæt.

Fightcardet ved Fightergalla 25 inkluderer blandet andet kæmperne Mikkel Guldbæk (DK), Michael Bender (DK), Philip Fortuna (DK) og Emil Weber Meek (NO).

Se også www.fightergalla.dk

For yderligere oplysninger kontakt:
Carl-Otto Knudsen, Tlf. 5230 9201,E- mail: fightergalla@hotmail.com
Sune Bjerglund Nielsen, Tlf. 3113 8747, E- mail: sune@fightcraft.dk

De vedlagte fotos kan frit benyttes af medierne i forbindelse med omtale af Fightergalla. Fotobyline: Nils Lund Pedersen.

Fightergalla er Danmarks største og førende arranger af Mixed Martial Arts (MMA) events og har siden 1999 afholdt mere end 50 professionelle Fightergalla og Fight Night stævner i København, Stockholm, Odense, Sønderborg og Helsingør. Fightergalla arbejder målrettet med talentudviklingen indenfor MMA i Danmark og for at udbrede kendskabet og anerkendelsen af sporten. Yderligere oplysninger på www.fightergalla.dk.