3 anbefaler: God påske med seks sjove spil og apps

Hører du til dem, der aldrig får klippet og sendt gækkebreve af sted til familie og venner? Eller mangler du et spil, der kan underholde ungerne, mens du dækker op til den helt store påskefrokost? Så er der god hjælp at hente i din smartphone. 3 anbefaler her de bedste og sjoveste apps, som kan være gode at have på smartphonen i den hyggelige påsketid.

1. Easter Cheer. Fås til Android (gratis)
Året er 2012, så måske er tiden inde til at sende dine påskehilsner eller gækkebreve ud via smartphonen? Easter Cheer til Android er super brugervenlig og gør det let at sende søde påskehilsner til familie, venner og kolleger. Via Easter Cheer kan du også dele dine påskekort via både Bluetooth, Email, Photo sharing og på Picasa.

2. Easter Cards (PHOTO2cards). Fås til iPhone og iPad (gratis)
Vil du sende søde påskehilsner i form af billeder til din familie og venner fra din iPhone, kan du gøre det med Easter Cards. App’en giver dig en lang række sjove og flotte rammer til dine billeder fra din kamerarulle i iPhonen. En sød og hyggelig app, når mor eller mormor lige skal have en kær påskehilsen med et sødt billede af dig eller ungerne.

3. Bunny Fingers. Fås til iPhone og iPad (gratis)
Bunny Fingers er en virkelig sjov app til børn - og barnlige sjæle. App’en bruger den såkaldt forstærkede virkelighed (augmented reality), som får de mest livagtige påskeharer til at hoppe rundt inde i din egen stue. Du ser dine omgivelser gennem kameraet i smartphonen, og app’en lægger så nogle visuelle effekter ind på skærmen - i dette tilfælde små søde påskeharer. Augmented reality er en teknik, der i dag bliver brugt i mange forskellige apps og er virkelig underholdende. Augmented reality til denne app kræver iPhone4/4S, iPod fjerde generation, iPad2 eller nyere.

4. Funny Bunny. Fås til Android (gratis)
Funny Bunny hitter hos alle tegneglade børn. Funny Bunny er nemlig et kreativt påske-tegnehæfte til din smartphone. Du får 24 påskefigurer tegnet med stiplede linjer, som dine børn kan tegne op og derefter farvelægge med et væld af friske farver. App’en vil uden tvivl kunne underholde de mindste et par timer i bilen eller flyet – og slå tiden ihjel mellem de mange retter til påskefrokosten.

5. Bubble Blaster Easter Edition. Fås til iPhone, iPad og Android (gratis)
Det kendte og populære spil, Bubble Blaster, fås nu i en påskeversion. Men vi må lige advare her: Når du først begynder, kan det være svært at slippe spillet igen, og du ender måske med at skippe en påskefrokost eller to. Vi kaster os dog alligevel ud i at anbefale app’en til både børn og voksne.

6. Chicken & Egg. Fås til iPhone og iPad (6 kr.)
Med Chicken & Egg er du sikret et godt påskegrin. I spillet skal du løse en masse sjove opgaver for at befri de stakkels påskekyllinger, der er blevet fanget af den onde påskehare. Et æg-ceptionelt sjovt spil for både børn og voksne, der i øvrigt er fra udviklerne af det populære spil Rat on The Run.

 

For yderligere information:
Mette Christiansen, kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: mette.christiansen@3.dk, mobil: 31 200 883.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags:

Dokumenter og links