3 Danmarksmester i mobilt bredbånd

3 fortsætter med at sætte vækstrekorder med næsten 110.000 nye kunder i 2009, og selskabet har nu har rundet den magiske grænse på en halv million kunder. 3 er ubetinget danskernes foretrukne valg, når det gælder mobilt bredbånd med en markedsandel på 35,9 % og en andel af den mobile bredbåndstrafik på 65,3 % - i et marked, der er præget af stærk konkurrence, i en grad så nogle selskaber er begyndt at forære deres produkter væk. Det viser den nyeste telestatistik, som IT- og Telestyrelsen offentliggjorde i dag.

Danskernes hang til mobilt bredbånd og smartphones med hurtig netadgang betyder fortsat vækst i højeste gear hos teleselskabet 3. Ved udgangen af 2009 havde 3 517.000 kunder, en tilvækst på 27 % i forhold til året før og ubetinget den største organiske vækst i noget dansk teleselskab. Samtidig blev 2009 året, hvor 3 for første gang kunne levere et positivt EBIT-resultat. ”Det er tredje år i træk, at 3 formår at øge kundebasen med mere end 100.000 nye kunder uden opkøb, men ved blot at levere et konkurrencedygtigt produkt i verdensklasse. Vores satsning på mobilt bredbånd og smartphones har vist sig at være helt rigtig. Danskerne gider ikke de besværlige ledninger, men vil have mobilitet og fleksibilitet i det bedste netværk, og det er vi i al beskedenhed rigtig gode til at levere,” siger CEO, Morten Christiansen fra 3. Telestatistikken bekræfter, at danskerne i stadig stigende grad forlader de faste internetforbindelser eller supplerer dem med mobilt bredbånd. Ved udgangen af 2008 var 12,6 % af de danske internetforbindelser mobile, men gennem 2009 blev dette tal øget til 21,4 %, så mere end hver femte internetforbindelse nu er mobil. Det svarer til, at næsten 600.000 danskere går på nettet uden de besværlige kabler. Smartphones, som fx giver mulighed for at surfe på nettet, benytte e-mail og bruge sociale medier som Face-book og Twitter, er blandt de væsentligste faktorer i væksten i den mobile datatrafik. Det er især smartphones fra HTC og Apple, der driver væksten på dette område, hvor datatrafikken i 3’s netværk næsten blev tredoblet i andet halvår af 2009. De øvrige teleselskaber har nu for alvor fået øjnene op for det mobile bredbånd, som markedsføres massivt. I nogle tilfælde forærer man endda de mobile bredbåndsforbindelser til kunderne. Det er derfor uundgåeligt, at 3’s samlede markedsandel vil falde. Alligevel er kunderne ikke i tvivl om, hvem der er Danmarksmester i mobilt bredbånd: 3 har fortsat den største markedsandel på 35,9 % og hele 65,3 % af den samlede mobile bredbåndstrafik. ”Mobilt bredbånd handler ikke bare om at kunne få forbindelse. En god geografisk dækning, hastighed og et stabilt netværk er afgørende for, om man kan bruge det mobile bredbånd i praksis, og Telestatistikken taler sit tydelige sprog. Vores kunder bruger deres mobile bredbåndsforbindelser næsten seks gange mere end kunderne hos nummer to på markedet. Det skyldes, at vores netværk dækker bedre, giver en højere hastighed og er mere stabilt. Og det er en position, som vi vil arbejde hårdt på at bevare, ” siger Morten Christiansen. Allerede i juni 2009 skruede 3 som en af verdens første mobiloperatører hastigheden op til 21 Mbit/s i Køben-havn og Århus, og i januar i år havde selskabet afsluttet opgraderingen til 21 Mbit/s i 97 % af netværket. Det næste skridt i hastighedsudviklingen er 42 Mbit/s, som 3 i øjeblikket arbejder med at implementere – og herefter er målet 84 Mbit/s. Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på www.3.dk/billedarkiv

Tags:

Abonner

Dokumenter og links