3 har Danmarks bedste mobile bredbåndsnetværk

TDC annoncerer i dag med brask og bram, at selskabet har overhalet 3 – og om en måned overtager førerpositionen på mobilt bredbånd. Men TDC har gjort regning uden vært. Fakta er, at selskabet fortsat halter bagefter 3 på det mobile bredbånd med både dårligere dækning og lavere hastighed. Den maksimale hastighed i TDC’s netværk er fortsat 7,2 Mbit/s, en hastighed som 3 indførte i 2007.

”TDC udruller i næste måned 21 megabit- mobilt bredbånd i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding”, skriver TDC i en pressemeddelelse i dag. På den baggrund konkluderer TDC koncerndirektør, Carsten Dilling i flere medier, at 3 i næste måned mister førerskabet på mobilt bredbånd. Men TDC-direktøren har ikke gjort sit hjemmearbejde. ”Allerede i juni 2009 skruede 3 som en af verdens første mobiloperatører hastigheden op til 21 Mbit/s i København og Århus, og i januar havde vi afsluttet opgraderingen til 21 Mbit/s i 97 % af vores netværk. Det har vi annonceret før, og det kan Carsten Dilling også læse på vores hjemmeside,” siger Morten Chri-stiansen CEO, 3 Danmark. Mens TDC ifølge Carsten Dilling inden udgangen af maj vil have 85 nøgle-sites oppe at køre 21 Mbit/s i de seks store byer, så er 3 for længst gået i gang med at forberede en opgradering til 42 MBit/s, som gradvist vil blive udrullet fra slutningen af året. TDC har gennem flere år ligget i baghjulet på 3 inden for mobilt bredbånd, og selvom det tidligere telemonopol nu spiller med musklerne, så er TDC fortsat bag-ud. ”Det skurrer i ørene når Carsten Dilling snakker om 85 sites og en konsistent brugeroplevelse i samme sætning. TDC annoncerer, at indbyggerne i landets seks største byer kan få glæde af 21 Mbit/s i løbet af maj. Vi har siden januar tilbudt 21/mbit til cirka 80 % af hele den danske befolkning. Jeg tror godt at danskerne kan se forskellen,” siger Morten Christiansen. Ifølge den seneste statistik fra IT- og Telestyrelsen er der dog heller ingen tvivl om, at 3 er danskernes foretrukne leverandør af mobilt bredbånd med en markedsandel på 43,1 % mod TDC’s 24,6 %. Samtidig er 3’s netværk i en stribe af uafhængige test blevet kåret som Danmarks bedste 3G-netværk – med TDC som den evige to’er. ”Vi er godt klar, over at vores konkurrenter, inklusive TDC, nu for alvor har forstået hvor vigtigt det mobile bredbånd bliver i fremtiden – og derfor har skruet tempoet op. Derfor ved vi også, at vores markedandel uværligt vil falde, men det ændrer ikke på vores ambition om at forsvare vores teknologiske forspring og fortsat have Danmarks bedste 3G-netværk,” siger Morten Christiansen. Det næste skridt i hastighedsudviklingen er 42 Mbit/s som 3 i øjeblikket arbejder med at implementere – og herefter er målet 84 Mbit/s. De angivne hastigheder er de nominelle maksimumhastigheder efter de teknologiske standarder. Læs mere om 3’s hastighed og dækning på: www.3.dk/Privat/Mobilt-bredband/Hastighed-og-dakning

Tags:

Abonner

Dokumenter og links