3 introducerer mobilrabat

Nu får 3’s kunder endnu mere for pengene. 3Fordel-abonnementerne styrkes, og 3 genindfører blandt andet tilskud til mobiltelefonerne i form af mobilrabat.

3Fordel-abonnementerne ændres nu, så kunderne får endnu mere for pengene. Der er fortsat fire abonnementspakker, og alle pakker opgraderes. Abonnementerne med 3 og 6 timers taletid får hævet datamængden fra 2 GB til hhv. 4 og 10 GB. 10 timers abonnementet går fra 2 GB til 10 GB data, og prisen sænkes desuden fra 299 kr. til 279 kr. pr. måned. Samtidig hæves taletiden i det største 3Fordel-abonnement fra 50 til 100 timer, og datamængden fordobles fra 10 GB til 20 GB.

”Siden vi 1. maj skød priskrigen i gang, har der især været fokus på at sænke priserne på 3Basis abonnementerne, hvor vi tilbyder markedets skarpeste priser. Nu skærper vi også 3Fordel og introducerer mobilrabat og henvender os derfor til kunder, som ønsker at købe en smartphone til en ultraskarp pris og med mulighed for at betale over seks måneder. På den måde cementerer vi vores position som danskernes foretrukne smartphone-selskab”, siger Mikkel Torsting, direktør for 3’s privatmarked.

Med ændringerne i 3Fordel-abonnementerne har teleselskabet 3 nu to stærke ben at stå på i den hårde konkurrence. Med 3Basis får kunderne knivskarpe abonnementspriser og mulighed for at fordele betalingen af nye mobiler over 6, 12 eller 24 måneder. Med 3Fordel får kunderne mere data og tilskud til mobilen sammen med en attraktiv bonusordning.

Som noget helt nyt bliver 3 også ekstra skarp online med et særligt mobilabonnement, som kun tilbydes kunder, som handler via 3’s webshop. Et helt nyt 15 timers abonnement med hele 20 GB data, særdeles god mobilrabat på telefonen og 3Datadeling på toppen til kun 299 kr. om måneden.

Alle 3Fordel-abonnementer inkluderer naturligvis både fri SMS/MMS og Fri 3 til 3, og der er ingen opkaldsafgift.

Se vedlagte oversigt over 3Fordel-abonnementspakkerne.


Flere oplysninger på 3.dk/privat/mobil/abonnementer og 3.dk/privat/mobilt-bredband

Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på 3.dk/billedarkiv

For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags:

Abonner