3 lancerer Micro-SIM og nyt abonnement til iPad

iPad’en bliver mere og mere populær i Danmark – og snart følger andre såkaldte tablet-pc’er efter. Derfor lancerer 3 nu det multifunktionelle simkort, Micro SIM-kort, og et nyt abonnement, kaldet EazyInternet Tablet, der dækker de fleste tablet-brugeres behov.

Apples iPad kan endnu ikke købes i Danmark, men flere og flere danskerne tager en tur udenlands for at få fingrene i den eftertragtede tablet-pc. Derfor lancerer 3 i dag et nyt basisabonnement og Micro SIM-kort, som er tilpasset iPad og andre tablet-pc’er. ”Med lanceringen af EazyInternet Tablet og Micro-SIM giver vi danskerne mulighed for at bruge fremtidens produkter, såsom iPad, på Danmarks bedste mobile datanetværk,” siger VP Business Sales & Marketing, Mads Transel. Abonnement hedder EazyInternet Tablet og kan enten købes med almindeligt SIM-kort eller Micro SIM-kort, som anvendes i iPad. For privatkunder koster abonnementet 99 kr. om måneden og giver adgang til 3’s mobile datanetværk med en download-hastighed på 2 Mbit/s og en upload-hastighed på 384 Kbit/s. For erhvervskunder koster abonnementet 79,20 kr. pr. mdr. I abonnementet er inkluderet 1 GB dataforbrug i Danmark og Sverige. Læs mere på 3.dk/microsim

Tags:

Abonner

Dokumenter og links