3 lancerer nordisk mobilomstilling

Nu kan danske og svenske virksomheder med afdelinger i begge lande få en mobilomstilling, der inkluderer medarbejdere i begge lande. Løsningen hedder 3Switch Skandinavien og kan fås uden ekstra omkostninger ved køb af 3Switch. Post og logistikfirmaet, Bring Parcels, benytter sig allerede af 3 Switch Skandinavien.

”Et øjeblik, så stiller jeg dig videre til den rette medarbejder.” Indtil nu har receptionisten dog kun kunnet viderestille til kollegaer i samme land, men med 3Switch Scandinavien har receptionisten nu mulighed for at stille direkte om til alle medarbejdere på tværs af lande-grænser. ”Vi har haft stor succes med 3Switch, og nu efterlever vi flere virksomheders efterspørgsel på en nordisk løsning. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde kunderne det nyeste inden for mobilitet og attraktive kommunikationsredskaber. Også når det handler om receptionens omstilling. 3Switch erstatter virksomhedens fastnettelefoner og det traditionelle omstillingsbord. Og det gør hverdagen nemmere for både receptionist og medarbejdere,” siger Mads Transel, VP Business Sales & Marketing i 3 Danmark. Med 3Switch Skandinavien kan kollegaerne foretage gratis opkald mellem svenske og danske mobilnumre, definere deres status, om de fx er til møde, til frokost, eller gået for i dag, ligesom de kan sms’e og viderestille mellem hinandens mobiler. Det er nogle af disse funktioner, som virksomheden Bring Parcels benytter sig af: ”I og med vi er en mobil Skandinavisk virksomhed, er Switch Skandinavien den ultimative løsning for os. Det har været problematisk at have forskellige omstillingssystemer landene i mellem, men ved hjælp af Switch Skandinavien er kommunikationen mellem Danmark og Sverige nu blevet meget mere praktisk”, siger Peter Marklund, IT Purchase Manager i Bring Parcels. Læs mere om 3Switch her http://www.3.dk/Business/Losninger/3Switch/Virksomhed-med-receptionist/ eller ring på 70 313 333.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links