3 optrapper mobilpriskrigen

Lavprisselskaberne får kamp til stregen, når teleselskabet 3 i dag skruer endnu mere ned for priserne og samtidig lægger mere taletid og data i abonnementerne. Prisen på mobilt bredbånd sættes også markant ned med to nye abonnementer.

Den 1. maj skød teleselskabet 3 priskrigen i gang. I dag svinger 3 igen kniven og tilbyder nu abonnementer til uhørt lave priser. Samtidig introducerer selskabet to helt nye mobile bredbåndsprodukter til en skarp pris.

”Vi har sagt, at vi fører priskrig – og det mener vi. Derfor tager vi nu konsekvensen og sætter priserne endnu længere ned – og ikke kun for en tidsbegrænset periode. Vi tilbyder vores 3Basis-abonnementer med mere indhold og til priser, der kan matche tilbuddene fra lavprisselskaberne. Fra og med i dag kan du fx få 3Basis med 6 timers tale og 5 GB data til kun 149 kr. om måneden - og det inkluderer både fri SMS, MMS og Fri 3 til 3”, siger Mikkel Torsting, direktør for 3’s privatmarked, som tilføjer, at de nye priser naturligvis også kommer eksisterende kunder på 3Basis 5Timer, 3Basis 10Timer og 3Basis 50Timer til gode, da de automatisk vil få de nye priser og det nye indhold.

3Mobilt Bredbånd fra 69 kr. om måneden
3 lancerer også to nye mobilt bredbåndspakker: 3Mobilt Bredbånd med 1GB data inkluderet til 69 kr./måneden og 3 Mobilt Bredbånd med 10 GB data inkluderet til 129 kr./måneden. Begge pakker har download-hastigheder på op til 32 Mbit/s og upload-hastigheder på op til 5Mbit/s og er således et godt alternativ til adsl.

”Priserne på de to nye mobile bredbåndsprodukter gør det endnu mere attraktivt at være online – også når man fx er i sommerhus i Danmark og Sverige. Og har kunderne brug for lidt mere, end abonnementet inkluderer, er der mulighed for at toppe op med hhv. 1 eller 10 GB naturligvis uden binding og til samme lave priser. På den måde får kunderne, hvad de har behov for lige nu og her – og ikke mere”, siger Mikkel Torsting.

Se vedlagte oversigt over 3’s abonnementspakker. Abonnementer fås både uden binding og med seks måneders binding ved samtidigt køb af en smartphone på 3Mobilaftale.

Flere oplysninger på 3.dk/privat/mobil/abonnementer/ og 3.dk/privat/mobilt-bredband/

Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på 3.dk/billedarkiv

For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links