3 voksede gennem mobilpriskrigen

Kunderne fortsatte med at strømme til teleselskabet 3 i første halvår af 2011, hvor mobilpriskrigen rasede på sit højeste, og hvor 3 gik mod strømmen og satsede på kvalitet. Det viser den nyeste telestatistik, som IT- og Telestyrelsen har offentliggjort i dag. Statistikken viser også, at 3’s kunder fortsat er markedets superbrugere af data - både på smartphones og mobilt bredbånd.

I første halvår af 2011 fortsatte 3 sin tradition for høj vækst og øgede sin samlede kundebase fra 636.000 til 685.000 abonnenter. På antallet af mobilabonnementer alene, er 3’s kundebase vokset med godt 10 procent i første halvår. Den vækst er opnået i et hårdt og meget konkurrencepræget marked, hvor de tre øvrige teleselskaber har tabt kunder, og hvor hele markedet kun voksede 0,4 procent.

3 har formået at vokse igennem mobilpriskrigen via en kombination af attraktive abonnementspakker, fokus på god kundeservice og skarpe priser.

”Den abonnementsstruktur, vi introducerede i første halvår af 2011, er faldet i kundernes smag. Vi giver dem faste pakkepriser, masser af data, attraktive tilvalgsmuligheder og holder fast i at tilbyde både eksisterende og nye kunder tilskud til deres mobil. På den måde er de altid up-to-date med den fedeste mobiltelefon, som i 9 ud af 10 tilfælde er en avanceret smartphone,” siger CEO Morten Christiansen fra 3.

3’s kunder er danmarksmestre i data
Telestatistikkens nyeste tal viser også, at 3 helt uden sammenligning er brugernes foretrukne teleselskab, når det gælder data. 35 procent af den datatrafik, der genereres af alle danske mobiltelefonbrugere, går gennem 3’s netværk. Det skal ses i forhold til en markedsandel på mobilabonnementer på 6,2 procent. Hvis man vender blikket mod de brugere, som går på nettet med deres mobile bredbånd, er tendensen lige så klar - halvdelen af al den mobile datatrafik går gennem 3’s netværk. Det skal ses i forhold til, at 3’s markedsandel på mobile bredbåndsabonnementer er 29 procent.

”Kvaliteten i vores netværk taler for sig selv – og understreges af, at vores kunder generelt både taler mere og bruger mere data end de øvrige selskabers kunder. Dog skal Telia have den ros, at datatrafikken i deres netværk er vokset betragteligt – vi har længe opfordret til, at også de øvrige selskaber får danskerne til at udnytte de mange muligheder, der er i teknologien, så det er glædeligt at se, at også andre selskabers kunder nu begynder faktisk at bruge datanetværket” siger Morten Christiansen.

Til gengæld har Telia mistet positionen som danskernes foretrukne sms-selskab. Hvis man sammenholder antallet af sendte sms’er med det gennemsnitlige kundetal over et halvt år, sendte 3’s kunder i gennemsnit 221 sms’er om måneden, mens Telias kunder sendte 211 sms’er om måneden.

I første halvår af 2011 gik 3 direkte imod den discountkultur, som har præget telemarkedet gennem mobilpriskrigen. Selskabet åbnede Nordeuropas største telebutik på Strøget i København og satte her fokus på rådgivning, uddannelse og kundeservice. Samtidig ansatte 3 telebranchens eneste Kundeambassadør, der skal føre tilsyn med, at kundernes rettigheder respekteres til punkt og prikke overalt i 3. Endelig indførte 3 som det første teleselskab både datadeling og et fordelsprogram, 3Bonus, som alle selskabets kunder har mulighed for at tilmelde sig.

Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på www.3.dk/billedarkiv

For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links