AgustaWestland og Scandinavian Avionics indgår samarbejdsaftale

Report this content

AgustaWestland har indgået en samarbejdsaftale med Scandinavian Avionics A/S, som betyder at den danske virksomhed med hovedsæde i Billund, skal levere en lang række ydelser indenfor avionics-systemer - hvis AgustaWestlands AW159 Wildcat vælges, som forsvarets nye skibsbaserede helikopter.

Som en del af et bredere industrisamarbejdsprogram, vil de to virksomheder også samarbejde om at udforske forretningsmuligheder i Danmark såvel som internationalt for virksomhedernes respektive produkter og serviceydelser. De to virksomheder arbejder allerede nu på en række projekter, hvor AgustaWestland skal samarbejde med Scandinavian Avionics A/S om trænings- og udviklingsaktiviteter.

Samarbejdsaftalen blev underskrevet onsdag i København af Geoff Hoon, der er Head of International Business for AgustaWestland og Michael R. Truelsen, der er CEO for Scandinavian Avionics A/S.

“Vi er meget glade for at have underskrevet aftalen med Scandinavian Avionics, som betyder at vores virksomheder vil samarbejde om at skabe ny forretning i Danmark og internationalt”, siger Geoff Hoon. “Aftalen gør det muligt for endnu en dansk virksomhed, at blive involveret I AW159-programmet, hvis helikopteren bliver valgt, som Danmarks fremtidige skibsbaserede helikopter. Det vil betyde, at der bliver skabt nye højteknologiske arbejdspladser i Danmark”.

“Denne samarbejdsaftale er meget værdifuld for os i vores bestræbelser på at udvikle og udvide vores kapaciteter”, siger Michael R. Truelsen. ”Med AgustaWestlands mange forskellige aktiviteter - og position som en af verdens førende producenter af militære og civile helikoptere - er virksomheden en yderst attraktiv partner for Scandinavian Avionics A/S. Vi ser frem til at videreudvikle vores kerneforretning og samarbejde med AgustaWestland om nye muligheder indenfor avionics-systemer til militære og civile helikopteroperatører - i Danmark såvel som internationalt”.

Scandinavian Avionics A/S blev grundlagt i 1978 primært for at servicere den civile luftfartsindustri inden for salg, installation og vedligeholdelse af avionics-systemer. Virksomheden fungerer som hovedkvarter i The SA Group, som er en særdeles erfaren leverandør indenfor installation, certificering, vedligeholdelse, støtte og træning indenfor avionics-systemer. Virksomheden arbejder i dag med alle typer militære og civile fly og helikoptere samt elektronik til militær brug. Scandinavian Avionics A/S har hovedsæde i Billund mens SA Group har afdelinger i Sverige, Norge, Grækenland, Bahrain, Indien og Malaysia.

For yderligere oplysninger besøg www.agustawestland.dk eller www.scanav.com.

Det vedlagte foto kan frit benyttes. Fra venstre: Geoff Hoon og Michael R. Truelsen.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links