Boeing bestiller syv Harpoon-missilsimulatorer hos Terma

  • Kontrakten indgået på baggrund af et langvarigt partnerskab

26. november 2012 ­– Boeing har indgivet en ordre på syv Harpoon-missilsimulatorer hos Terma og fortsætter dermed et succesfuldt partnerskab og engagement med dansk industri. Den nye kontrakt har en værdi på cirka 4,5 mio. kroner og dermed har Boeing samlet givet ordrer for mere end 17 mio. kroner.

 "Terma fortsætter med at bevise sin værdi i vores globale forsyningskæde," siger Rick Cisiewski , som er landechef for Danmark i Boeing International Strategic Partnerships,. "Vores langvarige relation til Terma demonstrerer vores vilje til at skabe et industrisamarbejdsprogram i Danmark, der skaber langsigtede partnerskaber og værdifulde jobs."

Harpoon-missilsimulatoren muliggør test og træning med Harpoon styrings- og affyringssystemer på land og til søs - på både overfladefartøjer og ubåde.

Terma også er også leverandør til andre Boeing-programmer, såsom NATOs Airborne Warning and Control System (AWACS), det maritime patruljefly Boeing P8A og det Canadiske forsvars Boeing CH-147F Chinook helikoptere.

"Vi har arbejdet sammen med Boeing i mange år, og de sidste to år har vi modtaget Boeing Performance Excellence Award, der gives som en anerkendelse til de leverandører der har opnået ekstraordinære resultater”, siger Jørn Henrik Levy Rasmussen, Vice President, Terma Global. "Vi ser frem til at kunne samarbejde med Boeing på flere projekter i de kommende år."

Boeing har leveret mere end 7.300 Harpoon- og Harpoon Block II-missiler til den amerikanske flåde og over 30 internationale kunder, herunder det Danske søværn.

Boeing har en 100 procent succesrate i forbindelse med industrisamarbejde og er engageret i at fastholde denne rekord, når Danmark genoptager projekt Nyt Kampfly. Boeing har til dato leveret industrisamarbejder for mere end 43 mia. dollar i næsten 40 lande.

Boeing Defense, Space & Security, der er en del af Boeing-koncernen, er én af verdens største forsvars-, luftfarts- og sikkerhedsvirksomheder. Boeing Defense, Space & Security har specialiseret sig i innovative og funktionsbaserede løsninger og er verdens største producent af militærfly. Boeing Defense Space & Security har hovedsæde i St. Louis i USA, og indgår i Boeing-koncernen, der har en omsætning på 32 milliarder dollar og 61.000 medarbejdere på verdensplan. Følg Boeing på Twitter: @BoeingDefense.

Yderligere oplysninger:                    

Jaimié Cardé
Boeing Defense, Space & Security
Telefon: +1 314-232-3366
Mobil: +1 314-724-8168
E-mail: amy.e.horton@boeing.com

Mads Lindberg
Vespa Crabro, senior kommunikationsrådgiver
Mobil: 30 31 71 41
E-mail: mads@vespacrabro.dk

Tags:

Abonner