Del dit mobile bredbånd fra 3

Med 3DataDeling slipper 3 det mobile bredbånd fri og giver sine kunder fri adgang til hurtigt mobilt bredbånd på tværs af forskellige enheder. Med et 3Max eller 3Magnum abonnement kan man kvit og frit få ekstra simkort til sin tablet, bærbare computer eller andre enheder og dermed udnytte sit abonnement fuldt ud

Hvis man som telekunde i dagens Danmark lægger vægt på adgang til det mobile bredbånd, så vælger man 3, der har Danmarks bedste datanetværk. Telestatistikken taler sit tydelige sprog og viser, at 3’s kunder bruger det mobile bredbånd langt mere end kunderne hos nogle andre teleselskaber. Men mange kunder bruger ikke de 10 Gb datatrafik om måneden, som følger med et 3Max abonnement eller de 20 Gb trafik, som er inkluderet i 3Magnum. Det laver 3 nu om på.

Den 20. juni lanceres 3DataDeling, som gør det muligt at få ekstra simkort til f.eks. tablet eller bærbar computer og dermed udnytte adgangen til det mobile bredbånd fuldt ud. Oprettelse og ekstra simkort koster ikke ekstra, og det hele styres fra 3’s selvbetjeningsportal Mit3. For de fleste kunder betyder det, at de kun har brug for ét abonnement til alle deres enheder og dermed bliver livet som storforbruger af mobilt bredbånd både enklere og billigere.

”3 har længe været brugernes førstevalg, når det gælder mobilt bredbånd på alt lige fra smartphones over tablets til bærbare computere. Det mobile bredbånd er en vigtig del af vores abonnementspakker, og derfor synes vi, at det er rigtigt at give brugerne bedre muligheder for at anvende den datatrafik, de allerede har købt og betalt. Har man flere enheder på nettet, er der mange penge at spare, og samtidig slipper man for besvær og omkostninger med ekstra abonnementer,” siger Mikkel Torsting, VP Consumer Sales & Marketing hos 3.

Med introduktionen af 3DataDeling giver 3 bolden op til en ny definition af det at være online i Danmark. Som moderne teknologibruger er man ikke længere afhængig af altid at skulle finde det nærmeste WiFi-hotspot. Nu kan man være på hele tiden, over alt, uden at ende med store regninger fra flere forskellige abonnementer. 3 forventer, at det vil resultere i endnu flere brugere på det mobile bredbånd, og at antallet af forskellige enheder på nettet vil stige drastisk.

”Der er rigtigt mange danskere, der ikke er på det mobile bredbånd, fordi de har oplevet, at det er for dyrt og besværligt. De andre teleselskaber har uddelt rigtigt mange USB modems til deres kunder, men de bliver ikke brugt. Der bliver solgt rigtigt mange iPads, der også har plads til et simkort, men det er kun halvdelen af dem, som rent faktisk går online via det mobile bredbånd. Med 3DataDeling håber vi at kunne fjerne en barriere og påvirke forbrugsmønsteret fundamentalt, så danskerne for alvor bliver et onlinefolk,” siger Mikkel Torsting.

3DataDeling er en videreudvikling af den nye abonnementsstruktur, som 3 lancerede 10. marts. Den består af fem grundpakker - med mulighed for at tilvælge en stribe talepakker, underholdningspakker og rabatpakker, så man kan skræddersy et abonnement, som passer præcis til ens behov. De nye abonnementspakker er blevet til efter en omfattende analyse af eksisterende 3-kunders behov, fokusgruppeinterviews og en undersøgelse blandt 2.000 danske telebrugere i samarbejde med TV 2 Beep.

Hvis man ønsker yderligere oplysninger om 3DataDeling kan man skrive sig op på: www.3.dk/3datadeling

For yderligere information:

Hanne Damgaard, kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: hanne.damgaard@3.dk , mobil: 31 200 478

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links