Køb telefon uden abonnement hos 3

Fra i dag kan du købe bl.a. Samsung Galaxy S II og Samsung Galaxy S III uden abonnement i 3’s butikker – og oven i købet til Danmarks billigste pris.

”Vi kan mærke, at der er en kraftig efterspørgsel på telefoner uden abonnement. Og det mest naturlige sted at købe sin mobiltelefon må da være hos sit teleselskab, hvor man altid kan få kvalificeret råd og vejledning med på vejen”, siger Mikkel Torsting, direktør for 3’s privatmarked.

Derfor tilbyder 3 nu både eksisterende og nye kunder at købe telefoner uden abonnement og tilbyder lige nu de to meget populære modeller Samsung Galaxy S II og Samsung Galaxy S III uden abonnement til den helt uhørt lave pris af hhv. kr. 2.499 og kr. 4.195.

For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags: