OiSTER lancerer mobiltelefoni til lavpris

Så er der godt nyt til danskere, der vil spare penge på mobilregningen. OiSTER lance-rer lavpris mobiltelefoni til kunder, der vil have et simpelt mobilabonnement uden ekstraregninger. Med fast lav minutpris, ingen opkaldsafgift, fri surf på internettet og fri sms for kun 69 kr. om måneden får kunderne fuld frihed til at bruge mobilen – endda på landets bedste mobile datanetværk. Indtil 31. juli får man endda en super attraktiv pris, hvis man samler både mobilabonnement og mobilt bredbånd hos OiSTER.

OiSTER er kendt for at levere enkelt og billigt mobilt bredbånd på 3’s Turbo 3G-netværk, og nu gør OiSTER det samme med mobiltelefoni. Grundtanken er identisk - det skal være nemt, billigt og overskueligt for kunderne. Derfor tilbyder OiSTER Mobil ét lavpris-abonnement, der giver kunderne frit spil til at bruge mobilen uden at bekymre sig om ekstraregninger. Det giver tryghed og mulighed for at spare rigtig mange penge på mobilregningen. ”Alle der f.eks. betaler for en SMS-pakke i deres nuværende mobilabonnement vil kunne spare rigtig mange penge ved at skifte til OiSTER Mobil. Vores pris på 69 kr. er billigere end konkurrenternes SMS-pakker og inkluderer endda Fri Internet. Det koster normalt ekstra hos andre mobilselskaber, men vi har valgt at gøre det overskueligt for kunderne ved at inkludere fri surf på internettet i vores pris,” siger direktør Kenneth Boye, OiSTER. OiSTER har siden lanceringen i 2008 oplevet en stejlt stigende vækstkurve og har allerede lagt sig i en førerposition på markedet for billigt og nemt mobilt bredbånd. Med lanceringen af mobiltelefoni til lavpris skærper OiSTER nu også konkurrencen på markedet for billig og en-kelt mobiltelefoni. Det skal placere OiSTER i en endnu mere attraktiv position på markedet. ”Vi har haft stor succes med vores forretningskoncept og produkter, og i løbet af det sidste 1½ år har vi opbygget en stor kundebase, der nu også efterspørger muligheden for at samle både bredbånd og telefoni hos os. Kunderne vil især gerne kunne surfe rundt på nettet, op-datere Facebook-profilen eller streame videoer fra YouTube uden at bekymre sig om uforud-sete udgifter, og det kan man med OiSTER Mobil til lavpris,” siger Kenneth Boye. OiSTER Mobil inkluderer en hastighed på surf på 1 Mbit/s på 3’s Turbo 3G-netværk som en del af grundabonnementet, og her kan kunderne hente helt op til 1 GB data. Herefter sættes hastigheden ned til 64 Kbit/s, men kunderne bliver ikke spærret for datatrafik på noget tids-punkt. For 69 kr. om måneden får man fri sms, fri surf på internettet, ingen opkaldsafgift og en fast lav minutpris på 45 øre. Indtil 31. juli tilbydes et særligt intro-samletilbud hvor man får en rabat på 60 kr. om måneden på OiSTER’s mobile bredbånd, hvis man er OiSTER Mobil kunde. Det betyder at man kan få både mobilabonnement og mobilt bredbånd for bare 168 kr. om måneden. Se mere på www.oister.dk

Tags:

Abonner

Dokumenter og links