Vækst på alle fronter hos 3 i 2011

Teleselskabet 3 fortsætter væksten i 2011 – i et år med både priskrig og finanskrise. 2011 er andet år i træk, hvor 3 kan præsentere et positivt resultat på bundlinjen, og EBIT-resultatet på DKK 361 mio. er en tredobling i forhold til året før. I løbet af 2011 fik 3 hele 136.000 nye kunder og formåede samtidig at holde driftsomkostningerne stabile.

2011 var præget af en telepriskrig, der skabte røre i telebranchen og pressede priserne helt i bund. Alligevel lykkedes det 3 at opnå massiv kundefremgang til 772.000 kunder ved årets udgang og samtidig holde driftsomkostningerne i ro.

  • Omsætning DKK 2.355 mio. (en stigning på 18 % i forhold til DKK 1.997 mio. i 2010)
  • 772.000 kunder (en stigning på 21 % i forhold til 636.000 kunder i 2010 – 3 har siden marts 2012 talt 800.000 kunder)
  • EBIT-resultat DKK 361 mio. (en stigning på 211 % i forhold til DKK 115,9 mio. i 2010)
  • EBITDA-resultat DKK 595 mio. (en stigning på 67 % i forhold til DKK 355 mio. i 2010)
  • EBITDA-margin på 25,3 % (en stigning fra 17 % i 2010)

Selskabets regnskab viser endvidere et nettooverskud efter skat på DKK 923 mio. Dette er dog positivt påvirket af indregning af udskudte skatteaktiver på DKK 687 mio.

”Det er en fordel for os at være den lille og smidige operatør i markedet. Vi er i stand til at manøvrere hurtigt og præcist for at leve op til kundernes behov. På den måde formår vi at skabe vækst og indtjening i et hårdt presset marked præget af næsten konstant priskrig,” siger CEO Morten Christiansen fra 3.

2011 var femte år i træk, hvor 3 med en succesfuld kombination af et godt netværk, attraktive produkter og fokus på god kundeservice sikrede sig mere end 100.000 nye kunder udelukkende gennem organisk vækst. Selskabet havde ved årets udgang 772.000 kunder i Danmark, og målsætningen om at nå 1 million kunder i Danmark er inden for rækkevidde. 3 tæller i dag 800.000 kunder (marts 2012).

”Jeg er stolt over, at vi 2011 i den grad har leveret varen til vores kunder og til vores ejere. Vi er det eneste selskab blandt de fire teleselskaber med eget netværk, som vokser markant ad organisk vej. Samtidig kan vi præstere den næsthøjeste indtjeningsgrad på 25,3 %”, siger Morten Christiansen.

3 Skandinavien er ejet af svenske Investor AB (40 procent) og det Hong Kong-baserede Hutchison Whampoa (60 procent). 3 Group er repræsenteret i 10 lande og har næsten 30 mio. kunder.

Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på www.3.dk/billedarkiv

For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags: