Pressemeddelelse 13 December, 2010  Mawell-styret konsortium valgt til at producere "self care"-tjenester i Oulu, Finland

 

Social- og sundhedsmyndighederne i den finske by Oulu har underskrevet en aftale med Mawell, som omfatter byens self care-tjenester (Oulun Omahoito). Kontrakten løber i tre år med en option på yderligere to år. Løsningen vil i løbet af 2011 blive leveret til alle byens sundhedscentre og anslås at have en værdi af EUR 1 million.

Oulun Omahoito – Oulu Self-Care – er en pakke med tjenester, som er designet med det formål at give indbyggere og sundhedspersonale nye og effektive metoder til at interagere med hinanden og til aktivt at monitorere indbyggernes helbred og behandlingen af sygdomme. Det nye system vil gøre det nemmere for indbyggerne selv at tage hånd om deres sundhed og helbred og samtidig gøre de tjenester, som de modtager fra serviceudbydere, bedre og mere brugervenlige.

Oulun Omahoito vil give byens indbyggere nem adgang til pålidelig information, rådgivning og vejledning, som vedrører deres sundhed og enhver tilstand, de kan tænkes at befinde sig i – når som helst på døgnet, og uanset hvor de befinder sig – og vil gøre dem i stand til individuelt at håndtere de informationer, som de modtager. Systemet vil også gøre folk i stand til at skabe personlige profiler og oprette online-mapper med information, der er skræddersyet til at styrke deres helbred og forbedre deres sundhed. Disse online-mapper vil fungere som en direkte informationskanal mellem de lokale indbyggere og sundhedspersonalet og vil gøre alle involverede parter i stand til at kommunikere, modtage og give vejledning, aftale konsultationer og videregive prøveresultater og andre sundhedsrelaterede oplysninger – når som helst på døgnet, og uanset hvor de befinder sig.

Oulun Omahoito vil udgøre en værktøjskasse for sundhedspersonalet, som de kan anvende til at udvikle en bedre og mere effektiv måde til at give de lokale de fornødne midler til selv at styrke deres overordnede sundhed og helbred. Ved aktivt at gøre brug af de muligheder, som det nye system tilbyder, vil sundhedspersonalet få mere tid til at yde pleje til deres patienter.

Den løsning, der er blevet valgt til Oulu, er baseret på eksisterende komponenter til e‑sundhedstjenester og understøtter åbne arkitekturstandarder. Mawell samarbejder med ProWellness, Symbio og Tieto om dette projekt.

Yderligere information:

Petri Anttila, Sales Director, Finland og Baltikum, Mawell Oy, Tlf.: +358 (0)40 829 4650, petri.anttila@mawell.com

Keijo Koski, Medical Services Director, Oulu, Tlf.: +358 (0)44 703 4160, keijo.koski@ouka.fi

 

Mawell er en innovativ og hastigt voksende softwarevirksomhed inden for e-sundhed. Vores applikationer bidrager til at gøre vores kunders drift mere effektiv og give sundhedspersonale mere tid til deres patienter. Driften er baseret på bred ekspertviden og et engagement i åbne standarder og driftssikker teknologi. Vores softwareløsning tilbyder moderne og sikre værktøjer til deling og registrering af sundheds- og helbredsrelaterede oplysninger – og anvendes af mere end 300 hospitaler, hospitalsdistrikter og private serviceudbydere i mere end ti lande. Vores ekspert- og udviklingsenheder er placeret i Stockholm, Uppsala, Oulu, Rovaniemi og Kuusamo, mens vores hovedkontor og salgsafdeling ligger i Helsinki. Mawell arbejder tæt sammen med sine globale og lokale partnere for at kunne tilbyde sine kunder maksimal merværdi. www.mawell.com

ProWellness er en virksomhed fra 1996, der er beliggende i Oulu, og som udvikler og leverer regionale it-systemer til sundhedsorganisationer. Disse systemer indgår i forebyggelsen, monitoreringen og håndteringen af kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og KOL. Virksomheden har datterselskaber i London og i Stockholm og er markedsledende inden for it-systemer vedrørende kroniske sygdomme i Finland og er blandt de tre største i Storbritannien. www.prowellness.com

Tieto er en it-servicevirksomhed, som tilbyder it-, R&D og konsulenttjenester. Med sine cirka 17.000 eksperter er Tieto en af de førende it-servicevirksomheder i Nordeuropa og den globale leder inden for visse servicesegmenter. Tieto er specialister på de områder, hvor deres knowhow har størst betydning for deres kunders virksomheder og behov. Et stærkt fokus på kunder og en omfattende indsigt i elektroniske tjenester giver Tieto en værdifuld konkurrencefordel. www.tieto.com

Symbio er specialister i avanceret softwareudvikling, og deres tjenester dækker den fulde livscyklus for produkter og tjenester – fra tidligt udviklingsstadie og hele vejen til kvalitetssikring og test.  Symbio fungerer som produktudviklingspartner for en række førende virksomheder inden for forskellige områder, herunder Nokia, Neste Oil, China Mobile, Vaisala, IBM og Microsoft. Virksomheden driver virksomhed fra 22 kontorer i Europa, Asien og USA. www.symbio.com

Tags:

Abonner