• news.cision.com/
  • MED-EL/
  • MED-EL:s grundlægger og adm. direktør dr. Ingeborg Hochmair, modtageren af 2013's Lasker Award for sit arbejde med udvikling af cochleaimplantater.

MED-EL:s grundlægger og adm. direktør dr. Ingeborg Hochmair, modtageren af 2013's Lasker Award for sit arbejde med udvikling af cochleaimplantater.

Report this content

MED-EL Medical Electronics, verdens førende inden for høreimplantater, meddeler i dag, at virksomhedens grundlægger og adm. direktør Ingeborg Hochmair, er 2013's modtager af den prestigefyldte Lasker-DeBakey Clinical Medical Research Award. Hun tildeles prisen for sit arbejde med at udvikle cochleaimplantatet, et implantat, der ved elektrisk stimulans af hørenerven kan genoprette hørelsen hos personer, der lider af svær døvhed. Hun deles prisen sammen med Graeme M. Clark (Emeritus, Melbourne universitet, Australien) og Blake S. Wilson (Duke University, NC, USA). Lasker Award tildeles forskere, der har bidraget til at forbedre klinisk behandling af patienter. Prisoverrækkelsen foregår i New York fredag den 20. september 2013. 

Ingeborg Hochmair, doktor i elektroteknik, tildeles prisen for sin banebrydende forskning inden for cochleaimplantater, hvilket hun påbegyndte allerede i 1970'erne med udviklingen af verdens første flerkanals mikroelektroniske cochleaimplantat, som blev implanteret i Wien i 1977. Implantatet indeholder en lang, fleksibel elektrode, der for første gang kunne frembringe elektriske signaler til hørenerven langs en stor del af cochlea, der sidder i det indre øre. Næste milepæl i udviklingen kom i 1979 med en modificeret version af apparaturet, der gjorde, at patienter uden at mundaflæse kunne opfatte stemmer og ord i rolige omgivelser via en lille processor, som bæres på kroppen. Modtageren af implantatet var selv en ung forsker inden for feltet, og forskeren har nu kunnet høre i 34 år. Forskningen fortsatte derefter i et stadigt hurtigere tempo, og det har blandt andet ført til verdens første behind-the-ear (BTE) cochleaimplantat-audioprocessor i 1991.

Det næste store gennembrud skete med det højt stimulerende cochleaimplantat, der blev udviklet med en ny sprogkodningsstrategi lavet af Blake Wilson. Det nye implantat blev det første apparat, hvor størstedelen af de personer, der har mistet hørelsen, efter de har lært at tale, fik over 50 procent af deres ordforståelse igen i løbet af de første seks måneder, efter at de var blevet opereret. Dette betød, at størstedelen af dem, der har fået et implantat, kunne tale i telefon med ukendte personer om hvilket som helst emne.

Dr. Hochmairs drivkraft har været hendes respekt for cochlea og dennes avancerede struktur, hvilket har resulteret i udviklingen af en fleksibel elektrode, der bevarer cochlea stort set intakt, på trods af at elektroden føres dybt ind i cochlea.

I de senere år har dr. Hochmair og Wilson samarbejdet om aktuelle emner som fordelene ved tosidige implantater, kombineret elektrisk og akustisk stimulering og cochleaimplantater til ensidig døvhed.

Cochleaimplantatet var og bliver den første erstatning for en menneskelig sans, høresansen. Dr. Hochmairs banebrydende arbejde har forandret tilværelsen for næsten 100 000 mennesker verden over.

“Det meste af denne indsats er blevet gjort sammen med min mand elektrotekniker Erwin Hochmair og vores nærmeste medarbejdere og sammen med andre fantastiske partnere som forskere, kirurger, klinikere, medarbejde på MED-EL og sidst, men ikke mindst brugerne af apparaterne," siger dr. Hochmair.

Sammen med prof. Erwin Hochmair grundlagte Ingeborg Hochmair MED-EL med en vision, der har ført til øget livskvalitet for mennesker i over hundrede lande i hele verden. Virksomheden er privatejet, og Ingeborg Hochmair driver stadigvæk MED-EL fremad. At være adm. direktør er ikke bare et arbejde for dr. Hochmair, det er hendes liv. At hjælpe mennesker med at overvinde kommunikationsbesvær ved at give dem hørelsen tilbage var et grundprincip, da virksomheden blev grundlagt, og det er det stadigvæk i dag. At forbedre patienternes livskvalitet er fortsat det centrale i dr. Hochmairs private og personlige gerning.

“Jeg er enormt taknemmelig for, at der bliver skabt opmærksomhed om vores livsværk med sådan en prestigefyldt pris," siger dr. Hochmair. "Jeg er endnu mere lykkelig over, at prisen vil skabe opmærksomhed omkring cochleaimplantater og deres indvirkning på patienterne, fra små børn født med dyb døvhed til ældre personer, der mister hørelsen senere i livet. På mange måder er arbejdet bare lige begyndt. De tekniske fremskridt har på en utrolig måde fremskyndet vores forskning. Vi er på vej mod et gennembrud, som vi ikke troede var muligt bare for nogle år siden. Efter så mange år er det at give døve hørelsen igen stadigvæk et mirakel, og jeg mener, at det er af afgørende betydning, at vi bidrager til at øge livskvaliteten hos døve. Jeg føler mig beæret over at have været en del af udviklingen af den her livsforandrende opfindelse og glæder mig til i mange år fremover at fortsætte vores traditionen for at være forkant med det tekniske og videnskabelige grundlag inden for udviklingen af høreimplantater," siger Ingeborg Hochmair.

For mere information om Laskar Awards bedes du se: www.laskerfoundation.org.

Kontakt:
Thomas Herrmann
MED-EL Medical Electronics
Fürstenweg 77a                     
A - 6020 Innsbruck
Tlf: +43 (0) 512 288 889-182
E-post: thomas.herrmann@medel.com

Ansvarlig for indholdet

MED-EL Elektromedizinische Geräte Gesellschaft m.b.H.
Fürstenweg 77a
6020 Innsbruck
Østrig
Tfn: +43 (0) 512 288 889
E-post: office@medel.com
Register-Nr. FN 48608h
UST.-ID-NUMMER: ATU 31722507

Om MED-EL
MED-EL Medical Electronics ligger i Innsbruck og er en af verden førende leverandører af høreimplantater. Familieforetagendet er en pioner inden for branchen. De to østrigske forskere Ingeborg og Erwin Hochmair udviklede verdens første mikroelektroniske cochleaimplantat med flere kanaler i 1977. Cochleaimplantatet var og bliver den første erstatning for en menneskelig sans, høresansen. I 1990 lagde de grundstenen til virksomhedens succesfulde udvikling, da de ansatte deres første personale. I dag beskæftiger virksomheden mere end 1500 personer over hele verden.

MED-EL har verdens største udvalg af implantater til forskellige grader af nedsat hørelse: cochlea- og mellemøreimplantater, EAS-implantatsystemer (kombineret elektroakustisk stimulering) og hjernestammeimplantater samt verdens første aktive implantater med knogleledning. Mennesker i ca. 100 lande kan i dag høre takket være produkter fra MED-EL. www.medel.com

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links