Lovforslag dømmes ude - sender kriseramte familier tilbage til et system, som ikke virker

”Det savner mening”, lyder det klart fra Mediationsinstituttet som ganske enkelt dømmer lovforslaget ude. Et synspunkt som bakkes op af en række familieadvokater.

Et nyt lovforslag skulle hjælpe kriseramte familier med at få løst konflikter ved skilsmisser og forældremyndighedssager. I stedet sendes familierne tilbage til Statsforvaltningen, som ikke formåede at løse konflikten i første omgang.

I Danmark ender ca. 2500 sager årligt i fogedretten efter at være behandlet i Statsforvaltningen. Det er disse sager som lovforslaget sender retur til Statsforvaltningen.

”Nyere undersøgelser viser, at Statsforvaltningens håndtering af sagerne rent faktisk eskalerer konfliktniveauet, hvilket måske er årsagen til, at mange sager ender i fogedretten i første omgang. Konflikten mellem forældrene bliver ganske enkelt ikke håndteret godt nok, men får lov til at vokse sig større i processen”, påpeger Louise Lerche-Gredal, administrerende direktør i Mediationsinstituttet.

Erfaringer med retsmægling og mediation i familiesagerne er derimod rigtig gode. I ca. 2/3 af alle sager når forældrene frem til en aftale, som afslutter konflikten.

”Lovforslaget tager ikke højde for de undersøgelser, erfaringer og resultater, som findes på området. Derudover er hverken retsmægling eller mediation nævnt uagtet gode erfaringer med begge dele fra såvel Danmark som i udlandet”, pointerer Louise Lerche-Gredal.

Lovforslaget er uambitiøst og familierne fortjener bedre

I en række lande er der allerede mange gode erfaringer med udenretlig mediation og retsmægling familiesager. I blandt andet Australien har en række pilotprojekter med mediation i familiesager udmøntet sig i permanente ordninger.

”Danske forældre og børn fortjener langt bedre tilbud end det, der lægges op til i lovforslaget. Som samfund bør vi heller ikke stille os tilfredse med et system, som ikke evner at hjælpe familierne bedre, men lader konflikterne kører i ring i et konflikteskalerende system. Vi er nødsaget til at tænke i nye baner fremfor at gå tilbage til en fuser”, udtaler Louise Lerche-Gredal.

Yderligere information: Louise Lerche-Gredal, adm. direktør, Mediationsinstituttet. Tlf. 45 5077 8427, E-mail: llg@mediationsinstituttet.dk

Yderligere information: Louise Lerche-Gredal, adm. direktør, Mediationsinstituttet. Tlf. 45 5077 8427, E-mail: llg@mediationsinstituttet.dk

Mediation er en effektiv, demokratisk og dialogisk tilgang til konfliktløsning, der sikrer tilfredsstillende løsninger for alle involverede parter.

Mediationsinstituttet er en non-profit selvejende institution, der arbejder for at øge kendskabet til, og udbredelsen af, mediation som et effektivt og billigt alternativ til retten.

Mediationsinstituttet er initiativtager til undersøgelser og projekter vedrørende brugen af mediation samt til udvikling og implementering af nye konflikthåndteringsmetoder. Derudover rådgiver instituttet om mediation, afholder kurser og udpeger kvalificerede mediatorer til alle typer sager.

Tags:

Om os

Mediation er en effektiv, demokratisk og dialogisk tilgang til konfliktløsning, der sikrer tilfredsstillende løsninger for alle involverede parter. Mediationsinstituttet er en non-profit selvejende institution, der arbejder for at øge kendskabet til, og udbredelsen af, mediation som et effektivt og billigt alternativ til retten. Mediationsinstituttet er initiativtager til undersøgelser og projekter vedrørende brugen af mediation samt til udvikling og implementering af nye konflikthåndteringsmetoder. Derudover rådgiver instituttet om mediation, afholder kurser og udpeger kvalificerede mediatorer til alle typer sager.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links