Ane Læsø er ladet med ... Mercedes-Benz Citan

www.mercedespress.info

I starten af oktober anløber færgen Ane Læsø havnene i København, Odense og Århus. Ane Læsø, der ellers hører til færgeoverfarten mellem Frederikshavn og Læsø, er blevet lejet af bilproducenten Mercedes-Benz i forbindelse med lanceringen af virksomhedens nye minivan, Citan, i Danmark.

Salgschef for Mercedes-Benz varebiler i Danmark, Søren Christensen, forklarer om baggrunden for en billancering på færgen.

"Med vores kundeevents på dækket af færgen Ane Læsø kan vi vise vores nye minivan i et miljø, der er velkendt hos mange af de virksomheder, der sørger for distribution af varer ud til alle kroge af Danmark. Samtidig håber vi, at vi under "færgeoverfarten" får mulighed for at give vores gæster en rigtigt god oplevelse - præcis som vi i øvrigt forventer at kunne gøre med vores ny varebil Citan".

Ane Læsø lægger til kaj i København den 3. - 4. oktober, den 8. oktober i Odense og den 9. oktober i Århus.

Derefter fortsætter Ane Læsø til Sverige, hvor byerne Malmö og Göteborg også anløbes, inden turen igen går tilbage til Frederikshavn.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Kommunikationschef Lars van het Erve
Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021

Email: lars.erve@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og  er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Med vores kundeevents på dækket af færgen Ane Læsø kan vi vise vores nye minivan i et miljø, der er velkendt hos mange af de virksomheder, der sørger for distribution af varer ud til alle kroge af Danmark
Søren Christensen