Lastbiler er ikke længere miljøsyndere

www.mercedespress.info En omfattende testkørsel foretaget af Mercedes-Benz viser, at lastbiler er blevet markant mindre belastende for miljøet. Siden 1960 er lastbilers brændstofforbrug mere end halveret og udledningen af skadelige partikler er reduceret med næsten 100 procent. En enorm teknologisk udvikling er forklaringen på de miljømæssige fremskridt. En udvikling der samtidig har betydet forbedret sikkerhed og mærkbart bedre arbejdsmiljø for chauffører overalt i verden.

En lastbil fra 1960´erne og en lastbil anno 2010 er to nærmest væsensforskellige maskiner. Det var en af hovedkonklusionerne, da Mercedes-Benz for få måneder siden gennemførte en historisk testkørsel over en strækning på 1159 km. Turen gik fra Milano over alperne til Stuttgart og tilbage igen. Modellerne, der blev sammenlignet, var henholdsvis en Mercedes-Benz Actros anno 2010 og en Mercedes-Benz LP 1620 fra 1964. Begge state-of-the-art-lastbiler i deres generation.
NOx- og partikeludslip reduceret med 98 procent

Testen viste, at der inden for de sidste 50 år er foregået en teknologisk revolution inden for lastbiludvikling. Brændstofforbruget per transporteret ton er halveret, og som følge heraf er CO2-udledningen også halveret. Samtidig fremstilles de nye lastbiler, så de lever op til den såkaldte Euro 5 norm. Det betyder, at emissionen af NOx- og andre partikler er reduceret med ikke mindre end 98 procent.

”Lastbiler beskyldes ofte for at være de helt store miljøsyndere, men det er faktisk meget langt fra virkeligheden, og det er muligvis en opfattelse, der hænger ved fra dengang, lastbiler forurenede og støjede langt mere, end de gør i dag,” siger salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark Christian Devantier.

”Jeg tror, de færreste er klar over, at lastbiler kun står for fem procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, og at 24 moderne lastbiler støjer mindre end én lastbil fra før 1970.”

Højere sikkerhed og mindre stress

Sikkerheden er også væsentligt forbedret i dag i forhold til for 50 år siden. I dag kan lastbiler fra Mercedes-Benz forsynes med ESP, der holder bilen på ret kurs, intelligent afstandsregulering til forankørende, automatisk bremsefunktion hvis den forankørende kommer for tæt på samt intelligent sporassistent, der advarer chaufføren, når man bevæger sig uden for afmærkningerne på vejen. Disse systemer fører ikke kun til øget sikkerhed for medtrafikanterne, men bidrager samtidig til at sænke chaufførens stress-niveau væsentligt. Det påviste testen, der også indeholdte målinger af de involverede test-chaufførers hjerne- og hjerteaktivitet under kørslen.

”Som verdens førende producent af lastbiler, arbejder vi hver dag året rundt for at udvikle nye teknologier, der kan gøre vores lastbiler til endnu mere miljørigtige, sikre og gode arbejdspladser. Vi forsker blandt andet i at sænke brændstofforbruget, da det er vejen til at nedsætte CO2-udslippet fra en dieselmotor. Samtidig arbejder vi med udviklingen af alternative drivmidler, herunder naturgas, biogas og el,” siger Christian Devantier.

Fakta om testen • Testkørslen fandt sted i april 2010 over en strækning på 1159 km fra Milano over alperne til Stuttgart og tilbage igen.

• Modellerne, der blev sammenlignet, var henholdsvis en Mercedes-Benz Actros 1844 fra 2010 og en Mercedes-Benz LP 1620 fra 1964.

• Testen målte både på brændstofforbrug, CO2- og partikeludledning samt stresspåvirkning af chaufførerne.

• Testchaufførerne var alle erfarne chauffører i alderen 49 til 56 år.

For yderligere information, kontakt: Christian Devantier, Salgschef, Mercedes-Benz Vans & Trucks Danmark Telefon: +45 60 23 90 46 E-mail: christian.devantier@daimler.com

Bildtext: De sidste 50 år er der foregået en teknologisk revolution inden for lastbiludvikling. CO2-udledningen er halveret, og partikeludslippet er reduceret med 98 procent. Lastbiler er ikke længere de miljøsyndere, de var engang. Det viser en omfattende test med Mercedes-Benz lastbiler fra hhv. 1960’erne og 2010.

Denna pressrelease och högupplösta tryckfärdiga bilder kan laddas ned från vår presswebb http://www.mercedespress.info

Abonner

Multimedia

Multimedia