Mercedes-Benz F-Cell World Drive til Danmark

Report this content

www.mercedespress.info Den 30. januar 2011 - dagen efter 125-års fejringen for bilens opfindelse hos Mercedes-Benz i Stuttgart - kørte 3 stk. CO2 neutrale Mercedes-Benz B-Klasse F-Cell de første meter på en 30.000 km og 125 dage lang verdensomspændende tur. Denne kaldes Mercedes-Benz F-Cell World Drive.

F-Cell (fuel cell) er en brændselscelleteknologi, hvor brint under kontrollerede forhold tilføres ilt, hvorved elektricitet frembringes. Elektriciteten driver en kraftig elmotor, der driver bilen. Eneste udledning er vand, idet CO2 og partikeludledningen er nul.

Søndag den 29. maj - små 4 måneder, 4 kontinenter,13 lande og mere end 25.000 km siden starten i Stuttgart – rammer brintbilskaravanen dansk jord.

Ruten for de 3 stk. B-Klasse F-Cell og følgebiler går fra Sverige over Øresundsbroen, fortsætter forbi København og foretager ved middagstid sit eneste stop i Danmark hos den autorisede Mercedes-Benz forhandler, P. Christensen A/S, i Kolding. Interesserede kan besøge Mercedes-Benz F-Cell World Drive hér eller på www.facebook.com/mercedesbenzfcell

Efter et par timers pause, herunder påfyldning af brint til yderligere ca. 400 kilometers kørsel fortsætter Mercedes-Benz F-Cell World Drive ud på den sidste del af sin verdensturne tilbage til Tyskland.

Mercedes-Benz ønsker med F-Cell World Drive at bevise, at brændselscelle-teknologien er rykket fra laboratioriet til landevejen og har nået modenhed til hverdagsbrug og verdensbrug.



For yderligere spørgsmål: Mercedes-Benz Danmark AS Lars van het Erve Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021 / Email: lars.erve@daimler.com



Daimler koncernen står bag mærkerne Mercedes-Benz, Maybach og smart. Daimler AG har siden 1994 forsket i brændselscelle teknologien, og produceret mere end 100 F-Cell biler, der samlet har tilbagelagt mere end 4,7 millioner kilometer. Mercedes-Benz B-Klasse F-Cell er den seneste brændselscellebil fra Daimler koncernen. 2 stk. B-Klasse F-Cell har været i Danmark ved en tidligere lejlighed, idet disse indgik i den flåde af 51 biler, Daimler koncernen stillede til rådighed under klimatopmødet COP15 i december 2009.

 

 

Multimedia

Multimedia