Mercedes-Benz løfter sløret for næste generation af mobilitet: EQ

Med ”Generation EQ” viser Mercedes-Benz, hvordan elektriske biler snart kan rykke ud i overhalingsbanen. Konceptbilen, som ser ud som en sporty SUV med coupé-former, giver et smugkig ind i næste generation af batteridrevne køretøjer.



Flere billeder: w ww.mercedespress.info

Det dynamiske eksteriør leder straks tankerne hen på den kraftfulde, elektriske drivline. To elektriske motorer leverer tilsammen et output på 300 kW, mens det permanente firhjulstræk garanterer køredynamik fra øverste skuffe. Med en rækkevidde på op til 500 km og Mercedes’ vanlige standarder inden for sikkerhed, komfort, funktionalitet og connectivity møder ”Generation EQ” de nye krav til moderne, holdbar mobilitet.


Platform for alle modeller
Den nye generation af elektriske biler vil være baseret på en platform designet specifikt til batteridrevne modeller. Platformen er skalérbar i alle aspekter på tværs af modeller. På denne måde er konceptet optimeret til at imødekomme kravene til en fremtidsorienteret, batteridreven portefølje af biler. Det betyder, at platformen både passer til biltyper som SUV, sedan, coupé, cabriolet og andre.

 

Electro-look
Designet er et mix af en SUV-model med de dynamiske karaktertræk fra en coupé krydret med shooting brake-elementer. Kameraer erstatter klassiske vindspejle, og sammen med de manglende dørhåndtag forstærkes den udstrakte, dynamiske silhuet, som får bilen til at fremstå som en helhed samtidig med, at vindmodstanden reduceres.

Den mørke grill med lys-detaljer markerer signaturen for elektriske biler fra Mercedes. Stjernen lyses op af hvidt lys, mens det blålige skær skaber en nyfortolkning af den klassiske Mercedes-grill.

På indersiden kan føreren betjene bilen via det touch-baserede instrumentbræt, som er asymmetrisk tilpasset føreren. En 24 tommer stor skærm viser al relevant information såsom hastighed, rækkevidde, køredata eller navigation. Føreren vælger selv, hvordan skærmen skal sættes op, og hvilke informationer den skal indeholde.

 EQ betegner foruden de elektriskdrevne biler også andre produkter i økosystemet. Batteribokse til væggen og lade-services til lagring af energi i hjemmet indgår også. Mercedes vil markedsføre produkterne under navnet EQ, som står for ”Electric Intelligence”.

 

Læs mere her:

David Engstrøm

Presse- og kommunikationschef

Mercedes-Benz Danmark

Telefon: 6038 9830

E-mail: david.engstrom@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og  er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia