Mercedes varebiler i højt tempo

Mercedes-Benz varebiler havde en positiv salgsudvikling i 2013. Mens totalmarkedet gik tilbage med mere end 6%, voksede Mercedes med mere end 10%.

”I 2013 blev der indregistreret 2.846 varebiler fra Mercedes, hvilket er 266 flere end i 2012. Vi øger med andre ord vores salg markant i et vigende marked”, fortæller salgschef for varebiler hos Mercedes-Benz Danmark, Søren Christensen, og han fortsætter:
Salgsfremgangen hos Mercedes skyldes positiv udvikling i alle segmenter. Både Vito og den nye Sprinter har solgt bedre end året før, og efter blot et år på markedet har virksomhedens mindste varebil, Citan, opnået en markedsandel på næsten 7%.
Søren Christensen forventer, at Mercedes-Benz varebiler vil styrke sin position yderligere i 2014, hvor flere produktlanceringer finder sted.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Kommunikationschef Lars van het Erve
Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021

Email: lars.erve@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og  er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia