Nu skifter din bil snart selv vognbane

Næsten 20 procent af alle trafikuheld sker i forbindelse med skift fra én vognbane til en anden. Med den kommende E-Klasse lancerer Mercedes-Benz en automatisk funktion, der skal mindske antallet af den slags ulykker. Med den automatiske funktion foretager bilen selv et mere sikkert vognbaneskift.

www.mercedespress.info

Op imod hver femte trafikulykke med personbiler sker, når en bil skal skifte fra én vognbane til en anden. Det viser en tysk opgørelse af årsagerne til trafikuheld, og der er ingen grund til at tro, at tallene skulle være markant anderledes i Danmark. Mercedes-Benz lancerer nu et automatisk system, der skal forhindre den slags ulykker, og som samtidig bringer os et skridt nærmere de selvkørende biler.

Overvågning af blinde vinkler siden 2007

Allerede i 2007 præsenterede Mercedes-Benz et system, der overvåger bilens blinde vinkler, og som med lys og lyd gør føreren opmærksom på trafikanter i nærheden, som ikke altid er synlige fra førersædet. Og siden 2010 har systemet også kunnet foretage automatiske opbremsninger for at holde bilen i vognbanen, hvis det ikke var sikkert af skifte.

Nu tager Mercedes-Benz endnu et skridt mod mere sikre vognbaneskift ved at gøre det muligt for bilen automatisk at skifte fra én bane til en anden. Systemet hedder Active Lane Change Assist.

Bilen skifter selv bane, når man blinker

Systemet, der bliver introduceret i den nye E-Klasse, fungerer ved, at føreren af bilen aktiverer blinklyset i mere end to sekunder. Det er et signal til bilen om, at den nu gerne må undersøge muligheden for et sikkert vognbaneskift til den side, som man har valgt. Via kameraer og radarer, der registrerer andre trafikanter i nærheden, finder bilen selv det optimale tidspunkt til at skifte bane i. Samtidig tager systemet højde for de omkringkørende trafikanters fart og placering, så baneskiftet sker glidende og sikkert.

Active Lane Change Assist, som systemet hedder, er en del af Drive Pilot teknologien, der er Mercedes-Benz’s teknologi til semi-autonom kørsel. Drive Pilot teknologien får verdenspremiere i den nye E-Klasse, der bliver lanceret i Danmark til foråret.

Sætter sikkerhed på dagsordenen

Med Drive Pilot og Active Lane Change Assist fortsætter Mercedes-Benz med at sætte standarden for sikkerhedsudstyr i bilbranchen. Fra introduktionen af ABS-bremser i 1978 over ESP-systemet i 1995 til adaptiv fartpilot med delvis nødbremse i 2006. Målet er fortsat det samme; at sænke antallet af ulykker i trafikken.

Allerede til januar afholder Mercedes-Benz et sikkerhedsseminar, hvor eksperter inden for sikkerhed og trafik samt politikere er inviteret til en diskussion om, hvordan vi kan styrke trafiksikkerheden på de danske veje.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Lars van het Erve
PR & Kommunikationschef

Tlf.: 45 3378 5433

Email: lars.erve@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og  er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia