Ny Mercedes-Benz Atego på vej:

Lavere brændstofforbrug
Stabilitetskontrol som standard


www.mercedespress.info


Til foråret begynder salget af Mercedes-Benz Atego i en helt ny version. Med denne nye distributionsbil har Mercedes-Benz fornyet det meste af sit lastbilsprogram på to år.

Den nye Atego har Euro VI-motorer med op til 5 procent lavere brændstofforbrug end de tilsvarende forgængere. Desuden bliver stabilitetskontrol standard på alle 4x2 udgaver af den nye Atego.

Mercedes-Benz Atego er Europas mest solgte lastbil i klassen 6,5 til 16 tons. Den nye version præsenterer en ny drivlinje, helt ny motorteknologi og en nydesignet kabine og førerhus.

Totalt set vil Atego blive solgt med syv forskellige Euro VI-motorer fra 5,1 liter og 115kW(156 HK) til 7,7 liter og 220 KW (299 HK). Brændstofforbruget sænkes med op til fem procent sammenlignet med dagens motorer, og for nogle af motorerne forlænges serviceintervallerne.

Transmissionen udgøres af PowerShift 3 skifteautomatik med seks eller otte trin, eller af manuelle gearkasser med seks eller ni gear. Atego-varianter fra og med 9,5 tons totalvægt er som standard forsynet med en to-trins motorbremse. Magnetretarder fås som tilvalg på visse modeller, mens skivebremser hele vejen rundt er standard på alle varianter.

Det nye design betyder, at Atego nu får samme formsprog som Actros, Antos og den nyligt lancerede Arocs.

Atego får premiere på lastbilsmessen i Birmingham og på Bauma i München. Den nye Atego kommer til salg på det danske marked fra den 1. maj

For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Kommunikationschef Lars van het Erve
Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021

Email: lars.erve@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia