Ny motorgeneration fra Mercedes reducerer CO2-emissioner og brændstofforbrug

Report this content

Nu lancerer Mercedes-Benz seneste generation af sin OM471 motor til lastbiler. Den nye motor sænker brændstofforbruget og reducerer CO2-emissionerne med tre tons om året for en enkelt lastbil.

www.mercedespress.info

- For en bil, der kører 130.000 km om året, kan det betyde en årlig besparelse på 1.100 liter diesel ud over de tre tons lavere CO2-emissioner, siger Lasse Wøhlk, salgschef for lastbiler hos Mercedes-Benz i Danmark.

Den nye generation, som naturligvis også overholder Euro6-kravene, har fået ny brændstofindsprøjtning, højere kompression og en ny turbolader. Alt i alt har det kostet lidt over en halv milliard kroner i udviklingsomkostninger.

Siden 1960''''erne er lastbilernes brændstofforbrug pr. ton-kilometer faldet med omkring 60 %. I midten af 19??60''''erne kom den direkte indsprøjtning, der med ét slag reducerede forbruget med 25 %. Siden da er forbruget faldet og effekten steget år for år.

OM471 er grundstenen i ??Daimler-koncernens tunge lastbilsmotorer og anvendes i hele verden til både Mercedes-Benz, Freightliner, Western Star og Fuso lastbiler på linje med Mercedes-Benz og Setra busser. Den er til dato produceret i ca. 250.000 eksemplarer.

Den nye generation af OM471 kan nu bestilles til levering i Mercedes-Benz Actros.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Lars van het Erve
Corporate Press & Public Affairs Manager

Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021

Email: lars.erve@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Multimedia

Multimedia

Citater

For en bil, der kører 130.000 km om året, kan det betyde en årlig besparelse på 1.100 liter diesel ud over de tre tons lavere CO2-emissioner.
Lasse Wøhlk, salgschef for lastbiler hos Mercedes-Benz i Danmark.