Væksten for varebiler fortsætter

Væksten i salget af varebiler i Danmark fortsætter. De positive salgstakter, som markedet for varebiler oplever, synes at kunne bekræfte det meget omtalte opsving i den danske økonomi. Med udgangen af maj måned 2015 var der blevet registreret næsten 16 % flere varebiler i forhold til samme periode i 2014. Fra 2013 til 2014 gik markedet også gik næsten 15 % frem. Håndværkere, kurérvirksomheder og andre erhvervsdrivende med behov for varebiler har med andre ord fået mod på igen at investere i deres virksomheder med indkøbet af nye biler.

www.mercedespress.info

Mercedes møder markedet
Hos Mercedes-Benz mærker man også den stigende efterspørgsel på varebiler:

Da vi lukkede bøgerne for 2014 kunne vi notere en salgsfremgang på mere end 22 %. Og ser vi tallene her næsten midt i 2015, kan vi notere en øget ordreindgang på mere end 18 % i forhold til samme periode sidste år”, fortæller Søren Christensen, salgschef for Mercedes-Benz varebiler.

Ifølge Søren Christensen er der flere grunde til, at netop Mercedes i de seneste 18 måneder har oplevet en efterspørgsel, der er højere end markedsgennemsnittet. Han fortæller, at Mercedes har gennemført en modeloffensiv - senest med lanceringen af en helt ny Vito - hvilket ifølge Søren Christensen betyder, at virksomheden står med markedets mest brændstofeffektive og sikre varebiler. Og det honorerer kunderne med større efterspørgsel.

Øget investering og fokus på kunderne

Samtidig fortæller Mercedes, at de har taget skridtet videre og for tiden investerer et to-cifret millionbeløb i et nyt program, VanPro, der skal sikre en højere grad af professionalisering i branchen og komme kunderne til gode.  Dette initiativ, som sker i samarbejde med de danske Mercedes-Benz forhandlere, har siden starten i februar måned allerede styrket salget og Mercedes’ position på varebilsmarkedet. Vigtigere endnu har VanPro også stor betydning for kunderne. VanPro er et omfattende program at implementere, men lidt forsimplet sagt handler det om ændringen af 4 grundlæggende elementer, fortæller Louise Klinck Raaschou, der er VanPro manager hos Mercedes-Benz Danmark:

For det første styrker vi vores medarbejdere til at kunne give kunderne endnu bedre råd og vejledning om købet af en varebil og dermed øge tilfredsheden i mødet med Mercedes.  For det andet udvider vi forretningernes åbningstider, antallet af biler i udstillingen og antallet af biler på lageret, hvilket gør det lettere for kunderne komme tæt på vores biler. For det tredje øger vi kvalitetskravene til værkstederne. Og sidst men ikke mindst forbedrer og forstærker vi de bagved liggende processer, der skal få hele salgsprocessen til at hænge endnu bedre sammen”.

Omstillingsparathed hos forhandlerne 

Louise Klink Raaschou bakkes op af Bjarne Hessel, administrerende direktør for Ejner Hessel A/S, der var de første til at investere i VanPro i Danmark: 

Som bilforhandlere er vi udfordret på indtjening og produktivitet, og samtidig forventer kunderne mere af os og på kortere tid. Det er det landskab, vi skal drive forretning i, og det kræver omstillingsparathed og fleksibilitet. Derfor har vi valgt at investere i VanPro, der internt giver os de rette værktøjer, struktur og styring, og eksternt styrker os i konkurrencen om kunderne”, fortæller Bjarne Hessel om motivationen for at investere i VanPro.

VanPro er i dag implementeret hos 5 sjællandske forhandlere hos Ejner Hessel A/S, og udrulningen af VanPro fortsætter i Hessels jyske forretninger. Andre store Mercedes-Benz forhandlere som P. Christensen A/S og Mercedes-Benz CPH A/S implementerer også VanPro i henholdsvis 2015 og 2016.

For hele 2015 forventer Mercedes-Benz en fremgang i forhold til 2014, hvilket vil være medvirkende til en cementering af virksomhedens position som en foretrukken leverandør af varebiler i Danmark. VanPro er et af de primære værktøjer til at indfri denne ambition.

Billede 1: VanPro: Søren Christensen, Louise Klink-Raaschou, Bjarne Hessel

Billede 2: VanPro vans og flag: Ejner Hessel A/S Roskilde

For yderligere information, kontakt venligst:

Mercedes-Benz Danmark A/S

Salgschef varebiler, Søren Christensen, soren.christensen@daimler.com, 3378 5424
VanPro Manager, Louise Klink Raaschou, louise.klink_raaschou@daimler.com, 3378 5422

Ejner Hessel A/S

Adm. direktør Bjarne Hessel, b.hessel@hessel.dk. 7211 6110

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Da vi lukkede bøgerne for 2014 kunne vi notere en salgsfremgang på mere end 22 %. Og ser vi tallene her næsten midt i 2015, kan vi notere en øget ordreindgang på mere end 18 % i forhold til samme periode sidste år
Søren Christensen, salgschef for Mercedes-Benz varebiler