Verdenspremiere på Mercedes-Benz Citan

www.mercedespress.info


I går aftes fik en nysgerrig verdenspresse for første gang mulighed for at se og røre den nye Mercedes-Benz minivan Citan. Den lille varevogn er Mercedes-Benz’ eneste model i minivan-klassen, og den er trods sin kompakte størrelse yderst rummelig og er dermed skræddersyet til bytransport.

I begyndelsen af året afslørede Mercedes-Benz de første skitser af den længe ventede minivan Citan, og nu har verdens største producent af erhvervskøretøjer endelig løftet sløret for den ægte vare. Det foregik forud for den store RAI-messe for erhvervskøretøjer, der løber af stablen disse dage i Amsterdam.

RAI-messen i Amsterdam har traditionelt været afholdt hvert andet år, men på grund af finanskrisen er det nu fem år siden, Amsterdam har huset den berømte messe for erhvervskøretøjer, og de mange nyhedssultne journalister fik med den eksklusive visning af Mercedes-Benz Citan allerede fra starten noget at skrive hjem om.

Gennemtestet og klar til bykørsel
Citan er som navnet antyder en cityvan i den mindste vægtklasse. I udviklingen er der lagt vægt på at fastholde et lavt brændstofforbrug og dermed en tilsvarende lav CO2-udledning.

Efter at være gennemtestet i overensstemmelse med de vanlige høje kvalitetskrav hos Mercedes-Benz, er bilen nu sat i produktion og vil være til salg i Danmark fra september måned.

"Med sit lave brændstofforbrug er Citan smart for både økonomien og miljøet, mens størrelsen gør, at den er skræddersyet til varelevering i byområder. Derfor har vi også høje forventninger til modtagelsen af vores nye baby på det danske marked,” siger Søren Christensen, der er salgschef for Mercedes-Benz varevogne i Danmark.


Fakta om Mercedes-Benz Citan
• Citan leveres med flere motorvarianter. Dieselmotorerne har højt drejningsmoment og direkte indsprøjtning. Den fås fra 55 kW (75hk) til 81 kW (110 hk) og har partikelfilter som standard. Benzinvarianten har 84 kW (114 hk) og leveres med BlueEFFICIENCY som standard. Dette indebærer blandt andet ECO start/stop-funktion, batteri- og generatorstyring samt dæk med lav gnidningsmodstand og dermed reduceret brændstofforbrug.
• Citan fås i tre forskellige længder: 3,94 meter, 4,32 meter og 4,71 meter.
• Adaptive ESP (Electronic Stability Program) er standard i Citan.
• Citan præsenteres for den brede offentlighed på IAA-messen i Hanover til september. Den vil også være til salg i Danmark fra september.

For yderligere information, kontakt:
Søren Christensen, Senior Manager, Mercedes-Benz Vans Danmark
Telefon: +45 60239016
E-mail: soren.christensen@daimler.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia