Byggeri med træ bekæmper klimaændringer gennem CO 2 -oplagring

Byggebranchen bidrager med op til 30 % af den årlige udledning af drivhusgasser på verdensplan, så den spiller en central rolle i reduceringen af klimaændringerne. At bygge med træ er en del af løsningen, da træ er det eneste byggemateriale, der oplagrer CO2. Træprodukter, som Kerto® LVL, har en forbavsende lille miljøpåvirkning i løbet af deres levetid og kan bruges i praktisk talt alle bygninger til at oplagre CO2. 

En af de vigtigste måder at formindske klimaændringerne på er at finde nye metoder til opsamling af CO2 fra atmosfæren. Byggebranchen kan støtte disse positive udviklingstendenser ved at benytte byggematerialer i træ, der opsamler CO2 i hele deres levetid. Tømmer kan f.eks. fastholde ca. 1 ton CO2 pr. m3 træ.

“Træets tørmasse består af 50 % CO2, som fjernes fra atmosfæren og på den måde ikke bidrager til drivhuseffekten”, siger Matti Kuittinen , arkitekt og forsker ved Aalto Universitet.

“Når vi planlægger nye bygninger eller renovering af eksisterende bygninger, er vi nødt til at se på udledningerne over hele bygningens levetid”, fortsætter Dr. Frank Werner fra Frank Werner Environment & Development.

Træprodukter kan bruges i alle bygninger

Træbaserede materialer kan bruges de fleste steder i alle bygninger til at fastholde CO2 fra atmosfæren. På den måde kan arkitekter og entreprenører nå nogle ambitiøse mål for reduktion af CO2. Det største potentiale for oplagring af CO2 findes i eksterne vægge, etageadskillelser og tagkonstruktioner. Her er et eksempel: Et passivhus blev bygget til koldt klima med to alternative kombinationer af byggematerialer: et træskelet med træfiberisolering og et skelet af porebeton (aircrete) med EPS-isolering.

“Ved begge løsninger havde bygningens skal samme energieffektivitet. Udledningen af CO2 var imidlertid ca. 40 % lavere ved fremstillingen af træhuset. Desuden var mængden af atmosfærisk CO2, der er oplagret i træskelettet, næsten fire gange større end alternativet”, forklarer Matti Kuittinen.

  Træ er klimavenligt i hele dets levetid – og bagefter

Da der kan oplagres store mængder CO2 i bygningers træelementer, er det vigtigt at sikre, at CO2-lagringen holder så længe som muligt. Lang levetid kræver godt design, fugtsikring under konstruktionen og god vedligeholdelse. Når træelementerne ikke længere bruges i bygningerne, kan de potentielt genbruges i andre produkter – på den måde fastholdes den atmosfæriske CO2. Efter omfattende genbrug kan træmaterialerne anvendes til produktion af bioenergi.

“Hvis eksisterende bygninger skulle opføres i dag, ville bæredygtige materialer spille en central rolle. Det er muligt at gennemføre en revolution med mere klimavenligt og bæredygtigt byggeri ved hjælp af avancerede grønne byggeprodukter. Resten er op til arkitekter og entreprenører”, afslutter Frank Werner.

Vil du vide mere om oplagring af CO2 i træ og om bæredygtigt byggeri? Besøg:  www.metsawood.com/articles/

Images:   http://databank.metsagroup.com/l/Wcvrqg9SzZMt

Multimedia newsrelease:   https://www.multivu.com/players/uk/8043651-wood-construction-climate-carbon-storage/

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Lau Larsen Marketing Director, Metsä Wood, + 45 26 127 478 lau.larsen@metsagroup.com

www.metsawood.dk

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2016 havde vi en omsætning på EUR 0,5 milliarder, og vi har mere end 1.500 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

 

 

Abonner

Multimedia

Multimedia