Metsä Wood: Dome of Visions fremstillet af bæredygtigt træbyggemateriale

Aarhus i Danmark er den Europæiske Kulturhovedstad i 2017, og i den anledning vil en stor gennemsigtig kuppel af lamineret træ fungere som Aarhus kommunale pavillon for bygningskultur. Den kuppelformede træbygning fremstillet af bæredygtige Kerto® LVL bjælker, kaldet Dome of Visions, vil igennem hele 2017 være til inspiration for nye måder at bygge og bo. Samtidig vil bygningen fungere som et moderne forsamlingshus med plads til konferencer og debatter om fremtidens bæredygtige byer og bygninger.

Kuplen er en forbedret version af to tidligere kuppeleksperimenter. Den første var placeret i både Aarhus og København og den anden i Stockholm. I denne tredje version er kuplen vokset til 10,5 meter i højden med et tværsnit på 24 meter, hvilket danner et rum på 450 kvadratmeter. Den er omkring 100 m 2 større end version 1 og 2.

Bæredygtigt byggemateriale fra soldrevet fabrik

Arkitekten Kristoffer Tejlgaard fokuserer på bæredygtighed, og for ham er det et naturligt valg at bruge træ som byggemateriale. Af samme grund er så meget som muligt af kuplen lavet af træ. Dette gælder for eksempel den spektakulære gitterkonstruktion, der danner kuplen og hvortil Kerto® LVL (lamineret konstruktionstræ) viste sig at være det optimale byggemateriale.

“Træ som byggemateriale har indlysende fordele, som giver bæredygtighed for byggebranchen. I princippet er træ et materiale, der kommer fra en soldrevet fabrik”, siger Tejlgaard med henvisning til træers evne til at udvinde CO2 fra atmosfæren og opbevare det som kulstof i deres stammer udelukkende ved hjælp af solenergi.

Kerto LVL sikrer en slank og elegant gitterkonstruktion

Et nyt system af bueformede træbjælker bestående af 21 mm strimler af Metsä Wood’s Kerto LVL, gjorde det muligt at minimere mængden af stål og samtidigt opnå en slank og elegant gitterkonstruktion. Ved at bruge bueformede træbjælker kunne beslagene til kuplens samlingspunkter udskæres som stjerner i fem millimeter stålplade.

“Med de specialfremstillede Kerto bjælker var det muligt at undgå de komplicerede og dyre svejsebeslag, som blev brugt i tidligere versioner af Dome of Vision,” siger Tejlgaard.

Et vellykket kulstof-opbevarende bygningseksperiment i træ

Den samlede bygning er fremstillet af ca.100 kubikmeter træ, og ifølge arkitekten lagrer dette 80 tons CO2.

”Dette vil spare atmosfæren for 100 tons CO2 sammenlignet med en lignende bygning af beton, der ville udlede ca.20 tons CO2,” siger Tejlgaard.

Den færdige kuppel er resultatet af et vellykket eksperiment med Kerto LVL, der giver Aarhus og den Europæiske Kulturhovedstad et unikt sted til arrangementer i en spektakulær træbygning. En bygning, der utvivlsomt vil inspirere til en fremtid med flere bæredygtige og klimavenlige trækonstruktioner.

Lær mere om strukturen af Dome of Vision 3.0 her.

Images:  http://databank.metsagroup.com/l/mnsmjgP8GgN7

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Lau Larsen, Marketing Director, Metsä Wood
+ 45 26127478, lau.larsen@metsagroup.com

www.metsawood.dk

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2016 havde vi en omsætning på EUR 0,5 milliarder, og vi har mere end 1.500 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Facebook  |  LinkedIn  |  Twitter  |  Instagram  |  Pinterest