Kunsten at opnå det rette fugtindhold i snustobak

METTLER TOLEDO hjælper Gotlandssnus med fugtindhold og efterkontrol for at sikre et førsteklassesprodukt.

Gotlandssnus AB er et sandt eventyr om fremgang, hvor foretagsomhed og hårdt arbejde har ført virksomheden frem til der, hvor den er i dag, med en omsætning på 35 millioner svenske kroner. Det har også resulteret i en lang række priser og udmærkelser.  

– Vores snus præges af stærke aromaer og smage, og vi tiltrækker de forbrugere, som søger noget, der ligger ud over de sædvanlige, gængse mærker, siger Jimi Karlsson, der er produktudvikler hos Gotlandssnus.  

Virksomheden blev grundlagt af Henrik Jakobsson, som begyndte snusproduktionen hjemme i køkkenet i 2002. Produktionen voksede, og Henrik flyttede fra køkkenet ud på en tidligere kyllingefabrik på 19 kvadratmeter. Efterspørgslen voksede hurtigt, og i 2007 blev lokalerne igen for små. Denne gang flyttede han produktionen til en tidligere sukkerfabrik i Roma, hvor virksomheden desuden fik tre ejere. Nu kom der rigtig fart på Gotlandssnus.  

– Vi var pionerer, og vi arbejdede hårdt, siger Jimi Karlsson. Det er gået

rigtig godt for virksomheden, og vi er flere gange siden flyttet i større lokaler. Nu holder vi til i en gennemrenoveret bygning i tre etager på 3000 kvadratmeter med både produktions- og kontorlokaler.  

Produktionen af snus er underlagt den svenske levnedsmiddelstyrelses retningslinjer, og der er meget, der skal efterleves. Der er flere forskellige følsomme processer involveret i snusproduktion.  

– Fugtindholdet er meget afgørende i snusproduktionen for at opnå det bedste resultat, og vi har flere forskellige fugtindholdsmålere fra METTLER TOLEDO. Vores forskellige snussorter har forskelligt fugtindhold, og der kræves desuden et vist fugtindhold i luften på fabrikken, for at processerne fungerer, siger Jimi Karlsson.  

Fugtindholdsmåleren på selve fabrikken er en vægt, som måler emnets – i dette tilfælde snustobakkens – fordampning pr. tidsenhed, når den bliver belyst af en varmelampe. Derefter beregnes snusens samlede fugtindhold af en computer.  

– Vi har tidligere testet andre varemærker, men vores erfaring er, at METTLER TOLEDO’s instrumenter er de mest robuste og pålidelige. Desuden går det hurtigere med selve fugtindholdsmålingen med deres instrument, siger Jimi Karlsson.  

METTLER TOLEDO har tidligere levereret udstyr til Gotlandssnus i form af den kombinerede metaldetektor og kontrolvægt, som bruges, når snusen er færdigpakket og klar til levering. Den kontrollerer lynhurtigt, at der ikke er metal i det færdige produkt, og at enhederne har præcist den rigtige vægt – begge dele er krav fra den svenske levnedsmiddelstyrelse.  

– Vi har rigtig gode erfaringer med vores samarbejde med METTLER TOLEDO, og får altid en god behandling hos dem. De giver os gode råd og idéer, så vores produktion kan foregå, som vi ønsker. Vi har en forventning om at vokse yderligere i fremtiden, og derfor henvender vi os atter til METTLER TOLEDO, nu hvor vi skal til at bygge vores nye produktionsanlæg, siger Jimi Karlsson afslutningsvist.  

Fakta om Gotlandssnus AB  

Grundlæggelsesår: 2002  

Grundlægger: Henrik Jakobsson  

Produktionshastighed: 320 portioner pr. minut i tre maskinparker.  

Snustobakken leveres til 3500 butikker i hele Sverige.  

Omsætning: 35 mio. svenske kroner  

Antal medarbejdere: ca. 30 personer  

For spørgsmål , kontakt venligst :

Carl-Henrik Edfors
46 8 702 50 42
carl-henrik.edfors@mt.com

METTLER TOLEDO er en førende global producent af præcisionsinstrumenter. Selskabet er verdens største producent og sælger af vejeinstrumenter til brug i laboratorier, industrien og i fødevarebutikker. Selskabet er også blandt de tre bedste aktører på flere tilhørende markeder for analyseinstrumenter og er en førende leverandør af automatiserede kemiske systemer, der anvendes i forbindelse med opdagelse og udvikling af lægemidler og kemiske sammensætninger. Desuden er selskabet verdens største producent og sælger af systemer til metaldetektion, der anvendes inden for produktion og emballering. Yderligere oplysninger om METTLER TOLEDO findes på www.mt.com

Om os

METTLER TOLEDO producerer og sælger vægte og vejesystemer, samt analyse- og processinstrumenter til fremstillingsvirksomheder og laboratorier. Koncernen er repræsenteret i 100 lande og har fabrikker 15 steder rundt om i verden, herunder Schweiz, Tyskland, England, USA, Kina og Norge. Koncernen, der har hovedsæde i Schweiz, er noteret på New York Stock Exchange. Samlet set har koncernen ca. 14.200 ansatte og en omsætning i 2016 på ca. 2,508 mia. USD. Mettler Toledo Nordic er en salgs- og serviceorganisation med hovedsæde i Stockholm og kontorer i Oslo og København. I Finland og Balitkum er Mettler Toledo repræsenteret af forhandlere. I Skandinavien har vi ca. 165 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 400 mill. kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia