Ny teknologi til integreret måling og dosering inden for kemisk procesudvikling

METTLER TOLEDOs nye ECB-enhed (Easy Control Box) kan tilsluttes sensorer og pumper til laboratoriebrug med henblik på at gøre måling og kontrolleret doseringsdata i realtid tilgængelige for folk, der ikke er eksperter. Forskere kan nu hurtigt vurdere og sammenligne forsøgsresultater og træffe beslutninger.

METTLER TOLEDO er glade for at kunne meddele, at ECB-enheden nu er tilgængelig. ECB-enheden kan tilsluttes alle sensorer og pumper til laboratoriebrug med henblik på at tilvejebringe måling og kontrolleret dosering i realtid for folk, der ikke er eksperter.

Ved at kombinere data fra alle sensorer i et enkelt forsøg kan forskere hurtigt vurdere og sammenligne forsøgsresultater og træffe beslutninger, så den kemiske procesudvikling fremskyndes . Plug-and-play-funktioner giver forskere mulighed for at flytte sensorer og pumper fra en reaktor til en anden i løbet af få minutter – uden behov for ekspertviden.

Pumper og vægte tilsluttes ECB-enheden for at opnå automatiseret, forprogrammeret gravimetrisk dosering. Når temperaturer sammenholdes med doseringsstyring kan reagenttilsætningen stoppes i farlige eksotermiske situationer. Forsøg kan køre uden opsyn, hvilket sikrer, at der kan udføres flere forsøg under sikre forhold.

SmartConnect-teknologi sikrer tilslutning til eksisterende analoge sensorer vha. plug-and-play. Sensorkalibrerings- og konfigurationsdata lagres på en integreret chip, hvilket sikrer, at den aktuelle sensors kalibreringsdata altid anvendes nøjagtigt og præcist til målinger.

Data fra en analog sensor, som fx massestrøm, tryk, temperatur eller turbiditet, hentes og gemmes i forsøgsfilen sammen med andre vigtige procesparametre. Ekstra sensordata fører til mere viden om reaktionen og bedre beslutninger, hvilket fremskynder procesudviklingen.

Idet præcis måling og kontrol af pH er vigtigt i forbindelse med adskillige anvendelser, forbedrer plug-and-play-pH-modulet ECB-enhedens funktionalitet betydeligt, hvilket muliggør pH-måling og -styring fra 50 ml op til flere liter.

For spørgsmål , kontakt venligst :

Carl-Henrik Edfors
46 8 702 50 42
carl-henrik.edfors@mt.com

METTLER TOLEDO er en førende global producent af præcisionsinstrumenter. Selskabet er verdens største producent og sælger af vejeinstrumenter til brug i laboratorier, industrien og i fødevarebutikker. Selskabet er også blandt de tre bedste aktører på flere tilhørende markeder for analyseinstrumenter og er en førende leverandør af automatiserede kemiske systemer, der anvendes i forbindelse med opdagelse og udvikling af lægemidler og kemiske sammensætninger. Desuden er selskabet verdens største producent og sælger af systemer til metaldetektion, der anvendes inden for produktion og emballering. Yderligere oplysninger om METTLER TOLEDO findes på www.mt.com

Tags:

Om os

METTLER TOLEDO producerer og sælger vægte og vejesystemer, samt analyse- og processinstrumenter til fremstillingsvirksomheder og laboratorier. Koncernen er repræsenteret i 100 lande og har fabrikker 15 steder rundt om i verden, herunder Schweiz, Tyskland, England, USA, Kina og Norge. Koncernen, der har hovedsæde i Schweiz, er noteret på New York Stock Exchange. Samlet set har koncernen ca. 14.200 ansatte og en omsætning i 2016 på ca. 2,508 mia. USD. Mettler Toledo Nordic er en salgs- og serviceorganisation med hovedsæde i Stockholm og kontorer i Oslo og København. I Finland og Balitkum er Mettler Toledo repræsenteret af forhandlere. I Skandinavien har vi ca. 165 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 400 mill. kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia