Det første originalmonterede dæk fra Michelin til Harley-Davidson

MICHELIN og Harley-Davidson har samarbejdet omkring udviklingen af MICHELIN Scorcher ”31”, et dæk som har fået begge virksomheders logotyper på dæksiden.

Det er første gang, Michelins dæk sidder originalmonterede på Harley-Davidson. MICHELIN Scorcher ”31” vil være originalmonteret på fire Harley-Davidson Dyna modeller fra 2010. – Michelin har specialudviklet dette dæk for at kunne imødekomme vores kunders krav om blandet andet lang dæklevetid, siger Anders Svensson, ansvarlig for motorcykeldæk hos Michelin i Norden. MICHELIN Scorcher ”31” er blevet udviklet med fokus på greb, levetid og køreegenskaber. Det dybe dækmønster bidrager til at give godt greb og effektiv dræning af vand på våde veje. Vådgrebet er desuden blevet forbedret takket være gummiblandingen, som indeholder Michelins syntetiske polymerer. Dækkets lange levetid er resultatet af komponenter af bedste kvalitet og Michelins unikke fremstillingsproces. Michelin ønskede derudover udvikle et dæk med gode køreegenskaber, så forsknings- og udviklingsteamet har brugt et karkasselag af aramid for at stabilisere kontaktfladen mod vejbanen. For at øge komforten er karkassen desuden opbygget af flere polyesterlag. Udover originalmontering af MICHELIN Scorcher ”31” på 2010-modellerne af Harley-Davidson® Dyna® Super Glide®, Super Glide® Custom, Street Bob® og Low Rider® kan MICHELIN Scorcher ”31” monteres på flere Harley-Davidson Dyna 2006- til 2009-modeller. I 2007 begyndte Michelin at tilbyde et udvalg af dimensioner af MICHELIN Commander og MICHELIN Macadam til eftermontering på Harley-Davidsons modeller Sportster®, Dyna®, Softail® og Touring®. Men med MICHELIN Scorcher ”31” er Michelin for første gang leverandør af dæk til originalmontering.

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links