Flest unge bilister vælger discountdæk

Når der skal nye dæk på bilen, går de fleste danskere efter kvalitetsdæk. Undtagelsen er de yngste bilister, hvor flere vælger lavprisdæk. Og så er dæk stadig mandens domæne, viser undersøgelse.

Ejerne af landets snart 2,5 millioner personbiler har i sagens natur meget til fælles. Eksempelvis skal de med jævne mellemrum omkring tankstationen og værkstedet for at holde bilen kørende. Men, når det kommer til dæk, alder og køn er der iøjnefaldende forskelle på bilejernes engagement og prioriteringer. Det viser en undersøgelse blandt mere end 1.000 bilister, som dækfirmaet Michelin står bag[1].

Unge er til discountdæk
Undersøgelsen viser bl.a., at andelen af bilister, som går målrettet efter de billigste dæk på markedet, er markant højere hos de 18-29-årige end blandt de øvrige bilister. Mens bare seks ud af hver 100 samlet set, køber discountdæk, går godt 14 % af de yngste bilister efter lavprismærker, når bilen skal have nye dæk.

Men et enøjet fokus på pris er ikke nødvendigvis en god ide, påpeger Claus Chouhan, salgsdirektør hos Michelin i Danmark.

- Det er glædeligt, at relativt få alene vælger dæk ud fra prisskiltet. Der kan nemlig være stor forskel på egenskaberne og sikkerheden, alt efter om du vælger discount eller kvalitetsdæk. Eksempelvis træder forskellene i vejgreb og holdbarhed mellem lav- og højkvalitet klart frem, når dækket bliver slidt. Så skal du ud og have nye dæk, er det vigtigt at huske på, at billigt sagtens kan blive dyrt i det lange løb, siger han.

Mænd går efter præmiumdæk
I den anden ende af kvalitetsskalaen går godt hver tredje bilejer (30%) efter kvaliteten i et præmiumdæk, når de køber dæk. Der er dog relativ stor kønsmæssig slagside, viser undersøgelsen. Mens 40 % af de mandlige bilister vælger dæk af topkvalitet, er det kun 21 % af de kvindelige bilister, som køber dæk fra ”øverste hylde”.

Tydeligst er kønsforskellen i aldersgruppen 65+, hvor både flest mænd og flest kvinder vælger kvalitetsdæk. Her siger 45 % af de mandlige bilister, at de kun vælger præmiumdæk, mens det kun gælder for 29 % af kvinderne.

- Uanset alder og køn er mit råd, at du skeler til EU-dækmærket, når du skal handle dæk. Mærket sidder i dag på alle lovlige dæk og viser dækkets præstationer, når det gælder vejgreb på våd vej, støjniveau og brændstoføkonomi. Men du bør også tænke på sikkerheden, når dækket bliver slidt. På det punkt kan der være markant forskel med hensyn til bremselængde og vejgreb på et præmiumdæk og et lavprisdæk, forklarer Claus Chouhan.

Test af nye og slidte dæk af forskellig kvalitet, som Michelin står bag, viser bl.a., at slidte præmiumdæk kan have samme vejgreb som spritnye discountdæk. Testene viser også, at nogle dækmærkers vejgreb på f.eks. våd vej falder dramatisk i takt med, at dækket bliver slidt.

Dæk er stadig et mandejob
Og så viser Michelins undersøgelse, at dækvalg stadig er et udpræget mandejob. I hvert fald svarer 28 % af kvinderne, at det ikke er dem, som køber de nye dæk til bilen. Kun 4 % af mændene, siger, at det ikke er dem, som har dæktjansen. En stor andel, 26 %, af bilisterne, lader dog dækvalget være op til deres dækcenter eller værkstedet. Og på det punkt er mænd og kvinder lige tilbøjelige til at lægge ansvaret for bilens gummi fra sig.

Endelig viser undersøgelsen, at bare en ud af 100 bilister går efter brugte dæk, når mønsterdybden nærmer sig lovens mindstegrænse på 1,6 mm. Tallet mere end antyder, at brugtmarkedet for dæk ikke nyder stor popularitet blandt bilisterne.


[1] Michelins bilistrundspørge er udført online af TNS SIFO i begyndelsen af juni 2017. I alt medvirker 1.082 danske bilister

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Det er glædeligt, at relativt få alene vælger dæk ud fra prisskiltet. Der kan nemlig være stor forskel på egenskaberne og sikkerheden, alt efter om du vælger discount eller kvalitetsdæk. Eksempelvis træder forskellene i vejgreb og holdbarhed mellem lav- og højkvalitet klart frem, når dækket bliver slidt. Så skal du ud og have nye dæk, er det vigtigt at huske på, at billigt sagtens kan blive dyrt i det lange løb
Claus Chouhan, salgsdirektør hos Michelin i Danmark