Jysk maskinstation bag verdensnyhed

Som de første i verden har Kvosted Maskinstation i Midtjylland fået monteret Michelins kæmpedæk, Michelin AxioBib IF 900/65 R46, som bagdæk på en New Holland T8.435 Dækket, der hører til i gruppe RCI50 kategorien og måler 2,32 meter i højden, giver bedre trækkræft og lavere brændstofforbrug.

For første gang nogensinde har dækfirmaet Michelin monteret kæmpedækket, Michelin AxioBib IF 900/65 R46, på en New Holland T8 traktor – endda en T8’er i dansk tjeneste. Det er Kvosted Maskinstation, som er beliggende på Viborgegnen, der, som de første i verden, har taget skridtet fuldt ud og udstyret T8’eren med den heftige dækmontering.

- Michelins kæmpedæk måler 2,32 meter i totalhøjden og er et såkaldt gruppe RCI50 dæk. Det tilbyder det ypperste inden for dækmontering på traktorer. Det gælder både knækstyrede og konventionelle traktorer, forklarer Jacob Alsing, dækkonsulent i Michelin.

- Med et dæk, der måler 2,32 meter i diameter som bagdæk, giver Michelin AxioBib IF 900/65 R46 Kvosted Maskinstation en række fordele. I forhold til de gruppe RCI49 dæk, som New Holland T8.435 er født med, kan vi sænke dæktrykket med minimum 10 procent. Det skyldes, at den store diameter også øger luftvolumen i dækket. Resultatet er et bedre greb i marken, fordi trædefladen ved det lavere lufttryk bliver større så flere mønsterklodser får berøring med jorden. Dermed overfører traktoren bedre effekten fra motoren, og det sparer i sidste ende brændstof, siger han.

Det lavere lufttryk mindsker også jordpakningen og passer dermed bedre på den jord landmanden skal leve af.

Hos Kvosted Maskinstation vil den opgraderede New Holland T8.435 tage sine nye, kæmpe Michelin-dæk i brug i forbindelse med gyllekørsel. Men under høsten vil traktoren ifølge Finn Mortensen, som ejer Kvosted Maskinstation, også blive spændt for en bigballepresser.

Michelin Ultraflex teknologi
Michelin AxioBib IF 900/65 R46 bygger på Michelins Ultraflex teknologi, som gør det muligt at klare tunge belastninger på et meget lavt dæktryk. Op til 0,8 bar lavere end traditionelle traktordæk. Det betyder bl.a. bedre greb i jordunderlaget, lavere brændstofforbrug og mindre komprimering af jorden under den tunge vægt – vægten fordeles simpelthen bedre.

I dag er Michelin verdens førende leverandør af radial landbrugsdæk. Selskabets vifte af traktordæk spænder fra stor over større til størst med dæk fra 1,95m til 2,05m, 2,15m og altså 2,32m i højden.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Michelins kæmpedæk måler 2,32 meter i totalhøjden og er et såkaldt gruppe RCI50 dæk. Det tilbyder det ypperste inden for dækmontering på traktorer. Det gælder både knækstyrede og konventionelle traktorer
Jacob Alsing, dækkonsulent i Michelin