Michelin CrossClimate til SUV-biler

Det nye Michelin CrossClimate dæk kommer nu til den populære SUV-klasse. Dermed får SUV-ejere for første gang chancen for at vælge et sommerdæk med vintercertificering og vintermærkningen, 3PMSF .

I foråret 2015 introducerede Michelin sit nye CrossClimate sommerdæk til de danske bilister, som dermed for første gang kunne købe et sommerdæk, der kombinerer fordelene ved sommer- og vinterdæk i ét og samme dæk.

Siden lanceringen er interessen for dækket, som er skræddersyet til det uforudsigelige, danske vejr i foråret og efteråret, eksploderet, og dækket er blevet tilgængeligt i stadig flere dimensioner.

Nu kommer CrossClimate også i en dimension målrettet til SUV-biler, og til september følger yderligere fire dimensioner til ”Sports Utility Vehicles’.

- Michelin CrossClimate er udviklet til bl.a. at klare de vejrmæssige uforudsigeligheder, som f.eks. foråret bød på. Alt fra tørt sommervejr den ene dag til store nedbørsmængder eller lave kuldegrader den næste – og selv sne sent inde i april. Dækket tilbyder bilister et mere sikkert dækvalg på tidspunkter af året, hvor et traditionelt sommerdæk kan komme til kort, siger Claus Chouhan, salgschef for Michelin i Danmark.

Michelin CrossClimate SUV er produkt af en unik kombination af fire forskellige dækteknologier:

- Intelligent ny gummiblanding med en meget fleksibel gummiblanding betyder, at CrossClimate griber fast i selv de små ujævnheder på vejen. Det sikrer godt vejgreb under meget forskellige vejrforhold.

- Skræddersyet dækkonstruktion med en forstærket karkasse og forstærkede dæksider giver bedre håndtérbarhed og robusthed for biler med et højt tyngdepunkt og høje dæksider. Det betyder også, at dækket klarer en vis kørsel off-road (op til 10%).

- V-formet dækmønster og nye, effektive lameller betyder, at CrossClimate har solidt greb på tørre veje, en god acceleration på sne og en god livslængde.

- Affasede mønsterblokke og 3D lameller gør, at CrossClimate kombinerer sommer- og vinterteknologi. De V-formede og fulddybe lameller giver klo-lignende egenskaber på sne med øget vejgreb, men sikrer også effektive bremseegenskaber på tør vej.

Nye SUV dimensioner af Michelin CrossClimate:
235/65 R 17 108 W XL (september)

235/60 R 18 107 W XL (juni)
235/55 R 19 105 W XL (september)
225/65 R 17 106 V XL (september)
215/55 R 18 99 V XL (september)

Mere om Michelin/CrossClimatePress

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Michelin CrossClimate er udviklet til bl.a. at klare de vejrmæssige uforudsigeligheder, som f.eks. foråret bød på. Alt fra tørt sommervejr den ene dag til store nedbørsmængder eller lave kuldegrader den næste – og selv sne sent inde i april. Dækket tilbyder bilister et mere sikkert dækvalg på tidspunkter af året, hvor et traditionelt sommerdæk kan komme til kort
Claus Chouhan, salgschef for Michelin i Danmark