Nyt MICHELIN Latitude Sport 3 til SUV'er

Selv om MICHELIN Latitude Sport 3 knap nok har nået dækforhandlernes hylder, har det nye SUV-dæk til kørsel på asfalt allerede fået meget høje karakterer for sine sikre og gode køreegenskaber.

MICHELIN Latitude Sport 3 er allerede godkendt til nogle af de mest prestigefyldte bilmodeller i denne kategori. Blandt andet er Porsche Macan udstyret med Michelins nyeste SUV-dæk til 18, 20 eller 21 tommer fælge. Samme valg har BMW gjort til X5 og Volvo til XC90. Deres 18, 19 og 20 tommer fælge vil væres udstyret med MICHELIN Latitude Sport 3 dæk.

Anerkendte bilfabrikanter har valgt at udstyre deres topmodeller med MICHELIN Latitude Sport 3 som originalmontering, fordi alle de egenskaber, en SUV kræver, og som førere af SUV’er sætter pris på, er forenet i det nye dæk.

Sikkerheden vurderes højest
Blandt ejere af SUV'er vurderes sikkerheden højest. De nyeste SUV-modeller har trods deres størrelse, høje tyngdepunkt og vægt rigtig gode køreegenskaber, god vejbeliggenhed og høj komfort. Det stiller større krav til dækkene, som skal give sikre køreegenskaber og et vejgreb, der ligger tæt på en sportsvogns, samtidig med at de skal klare høj motoreffekt og store vægtforskydninger.

- SUV-ejeres forventninger til et nyt dæk er maksimal sikkerhed, længere levetid og lavere brændstofforbrug, og dette stemmer helt overens med MICHELIN Total Performance-konceptet, siger Arne Sköldén, produktspecialist hos Michelin i Norden.

Det nye dæk fra Michelin opfylder kravene
Bremselængden på våd vej er 2,7 meter kortere end for forrige generation, og med ny teknik har dækket både længere levetid og bidrager samtidig til lavere brændstofforbrug. Michelins ambition om at forbedre præstationerne for forskellige egenskaber samtidig er sammenfattet i MICHELIN Total Performance.

I overensstemmelse med bilfabrikanternes mål for de af deres SUV-modeller, som udelukkende er beregnet til at køre på almindelig vej, er MICHELIN Latitude Sport 3 udviklet til kørsel på asfalt.

I løbet af sit første år på markedet vil dækket blive tilbudt i 39 dimensioner, fra 17 til 20 tommer, og det vil i løbet af kort tid blive muligt at udstyre de fleste SUV-modeller med det nye dæk.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 111.200 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Om os

Michelin er en førende dækproducent engageret i at bidrage til at forbedre bæredygtige transporter af varer og mennesker gennem fremstilling, distribution og markedsføring af dæk til alle typer køretøjer. Michelin tilbyder også innovative virksomhedsløsninger og digitale rejsetjenester samt udgiver rejse-, hotel- og restaurantguider og vejkort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 112.300 medarbejdere, heraf ca. 300 i Norden, og 68 produktionsanlæg i 17 lande. Virksomhedens teknologicenter for forskning og udvikling har aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien. Hvis du vil have mere information, kan du gå ind på vores hjemmeside www.michelin.com eller www.michelin.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

SUV-ejeres forventninger til et nyt dæk er maksimal sikkerhed, længere levetid og lavere brændstofforbrug, og dette stemmer helt overens med MICHELIN Total Performance-konceptet
Arne Sköldén, produktspecialist hos Michelin i Norden