Danskerne skal løfte produktiviteten

Report this content

Uge 16 er udnævnt til Arbejd Smartere-uge. Fra i dag og ugen ud opfordrer et nyt initiativ danskerne til at arbejde smartere. Det er ikke mere arbejde som løfter vores produktivitet, men derimod vores arbejdskultur og måde at arbejde på, der kan gøre forskellen, viser en ny undersøgelse.

En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Microsoft viser, at 25 procent af danskerne i et eller andet omfang arbejder fra distancen hver eneste dag. Dette tal var kun 16 procent sidste år. Desuden anvender hele 64 procent af arbejdsstyrken distancearbejde hver uge – og 77 procent i det hele taget. Men hvis Danmark ikke skal halte efter den internationale konkurrenceevne, skal disse tal endnu højere op.

Fra 16. – 20. april sætter Dansk Erhverv, Dansk Energi, Djøf, Microsoft, Telenor og 10:10 Danmark fokus på, hvordan medarbejdere og virksomheder kan blive mere produktive. Arbejd Smartere-ugen skal inspirere til at bryde vaner og finde nye og smartere måder at arbejde fleksibelt og arbejde sammen på. Muligheden for selv at tilrettelægge vores arbejdsdag gør os nemlig mere produktive og sikrer samtidig en bedre balance mellem arbejde og privatliv, viser undersøgelsen.

Men måden at tilrettelægge fleksibilitet og smartere arbejde på er individuel for både virksomhed og medarbejder. Arbejd Smartere-initiativet er derfor ikke kun et spørgsmål om flere hjemmearbejdsdage, men lige så meget et spørgsmål om nye metoder, teknologiske værktøjer og samarbejdsmodeller.

Undersøgelsen viser desuden, at når medarbejderne frigøres fra kontoret og oplever frihed under ansvar, bliver de mere produktive, idet de selv sætter rammerne for hvor, hvornår og hvordan, de løser deres arbejdsopgaver. Hele 82 procent af dem som arbejder fra distancen er således mindst lige så produktive, som var de på kontoret, og 36 procent er endda mere produktive.

Fleksibilitet kræver klare retningslinjer

Både virksomhed og medarbejder får mest ud af fleksibiliteten, hvis krav og forventninger er afstemt på forhånd. Men blot 23 procent af de danske virksomheder har formaliseret regler for fx distancearbejde og fleksibilitet. Dansk Erhverv opfordrer til, at virksomheder opstiller retningslinjer for det nye arbejdsliv:

”Det er vores klare vurdering, at de væsentligste fordele ved fleksibelt arbejde er, at man bedre kan få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen. Og når så mange arbejder fra distancen, er det afgørende, at virksomhederne får skabt den rette kultur, som fordrer smartere arbejde – vi skal kunne arbejde væk fra kontoret med god samvittighed. Et fornuftigt sted at starte er derfor at opstille klare retningslinjer”, siger Birgitte Meisner Nielsen, fagchef for HR og Ledelse hos Dansk Erhverv.

Ikke behov for mere, men bedre!

Og hos Microsoft er divisionschef Nana Bule enig i, at udviklingen går i retning af større frigørelse fra kontoret:

”Vi har i dag de teknologiske værktøjer, der kan frigøre os fra kontoret, og vi benytter i stigende omfang muligheden for at kunne arbejde hvor som helst og når som helst. Målet med Arbejd Smartere-ugen er derfor, at vi kan få virksomheder og medarbejdere til at få øjnene op for gevinsterne ved at arbejde smartere og tage de første skridt i den rigtige retning”, siger Nana Bule.

Gode råd om at arbejde smartere

For både virksomhed og medarbejdere findes der en række gode råd og anbefalinger, hvis man vil arbejde smartere og opnå det fulde potentiale og produktivitet.

Virksomhed Medarbejder
1 - Skab en positiv kultur omkring fleksibelt arbejde. Vær imødekommende for fleksibilitet og udtryk tillid til, at arbejdet bliver udført 1 – Fortæl, at du arbejder hjemmeKommunikation skaber tillid, så fortæl din chef og dine kollegaer, hvornår du ikke er på kontoret
2 - Få styr på teknikkenMedarbejderne skal fx kunne få adgang til mail og dokumenter ude fra 2 – Strukturér din dagDefinér fx hvor meget du skal nå hjemme fra. Udarbejd fx to-do-lister og fortæl, hvilke opgaver du agter at arbejde med hjemme
3 - Klare retningslinjerUdarbejd en tydelig politik for fleksibilitet 3 - Udnyt fleksibilitetenBrug døgnet som du vil og udnyt fleksibiliteten så du skaber balance mellem arbejde og fritid
4 – Afdæk behov og ønskerAfstem forventningerne og spørg medarbejderne om deres behov for fleksibilitet 4 – Bliv enig om tilgængelighedAftal med din chef, hvornår og hvordan du bedst træffes i løbet af dagen

Man kan finde og downloade flere gode råd her: http://www.arbejdsmartere.dk/Pages/raad.aspx

Læs mere om Smartere Arbejde på www.arbejdsmartere.dk, hvor yderligere tiltag og information vil blive offentliggjort, eller deltage i debatten på Facebook: www.facebook.com/arbejdsmartere.

For yderligere information og for at få hele undersøgelsen, kontakt:

Mette Schønnemann, PR Manager hos Microsoft, telefon: 51 57 82 70, e-mail: a-mettsc@microsoft.com

John Veje, kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv, telefon: 41 19 05 55, e-mail: jve@danskerhverv.dk

Om Arbejd Smartere-kampagnen

Arbejd Smartere-kampagnen sætter fokus på, hvordan danskerne kan arbejde smartere, så de får en mere fleksibel arbejdsdag. Derudover er fokus på, hvordan vi samtidig kan gøre danske virksomheder mere effektive og produktive. Fra den 16. til 20. april sætter vi fokus på, hvordan vi danskere kan arbejde smartere.

Arbejd Smartere handler om at kunne arbejde uafhængigt af tid og sted, om at have fleksibilitet i hverdagen, om at dele viden mere effektivt, om at kunne frigøres fra kontoret. Men også om de barrierer som hindrer, at Danmark kan få endnu flere ”smarte arbejdspladser”. Vi er overbeviste om, at smartere arbejde er godt for dig, godt for balancen mellem arbejde og familieliv, godt for din arbejdsplads, godt for Danmarks produktivitet og godt for klimaet. Ægte fleksibilitet er et samspil mellem arbejdstager og arbejdsgiver og mellem kultur og teknologi. Idéen er, at kontoret bliver et sted du tager hen for at være sammen med andre og blive inspireret af kolleger.

Organisationer bag Arbejd Smartere:
Dansk Energi www.danskenergi.dk
Dansk Erhverv www.danskerhverv.dk
Djøf www.djoef.dk/
Microsoft Danmark www.microsoft.com/da/dk/
Telenor www.telenor.dk
10:10 Danmark www.1010global.org/dk

Dokumenter og links