Fanø indtager sidstepladsen i ny undersøgelse om arbejdsløshed

Report this content

Fanø er den eneste kommune, som har en stigning i arbejdsløshed fra 2011-2017. I 2011 var der 4,8% ledige i kommunen. I 2017 er dette tal steget til 5,87%. Der har altså været en stigning i arbejdsløshed på 22% mellem årene 2011-2017.

Mikonomi.dk har foretaget en ny undersøgelse, som viser i, hvilke kommuner der er kommet henholdsvis flest og færrest arbejdsløse i job efter finanskrisen.

Alle de danske kommuner har heldigvis haft en forbedring i arbejdsløsheden i årene mellem 2011-2017 undtagen Fanø Kommune, som skiller sig ud med en stigning på hele 22%. Merete Østergaard, som er sektionsleder på Esbjerg Jobcenter (tilknyttet Fanø Kommune), giver sine bud på den stigende arbejdsløshed i Fanø Kommune:

“Fanø er en lille ø, hvilket betyder, at jobmulighederne er mere begrænsede i forhold til mulighederne i en storby. Derudover er en større procentdel af befolkningen seniorer, som kan have svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Til sidst er der gennemsnitligt lidt flere udsatte borgere på Fanø, som for eksempel døjer med alkoholmisbrug. Fanø er en ø med et befolkningstal på 3.345. Der er en speciel livsstil på en lille ø, som måske er lidt mere afslappet end i en storby”.

Den besværlige transport mellem øsiden og fastlandssiden skaber arbejdsløshed

For at komme fra Fanø til Esbjerg, eller omvendt, skal man med en 12-minutters sejltur. Fannikkere oplever denne tid mellem Fanø og Esbjerg som en barriere. De har nemlig transport både til og fra færgen. Den samlede daglige transporttid kan løbe op, da transporten på både øsiden og fastlandssiden er med cykel og offentlig transport.

Transporten mellem Fanø og Esbjerg bliver dermed grundlag til ledighed, da turen virker besværlig og lang for nogle fannikkere.

Endelig er der en øget tilflytning til Fanø blandt akademikere. Akademikere tager generelt længere tid om at komme ud på arbejdsmarkedet, da der på vestkysten er få stillingsopslag til dette segment. 

Yderligere kan det høje antal af ledige også skyldes det dårlige vejr i 2017. Vejret har nemlig været en udfordring for beskæftigelsen i turismeerhvervet. Dette har betydet, at færre ledige har haft deltidsarbejde.

Grundlag for undersøgelsen

I undersøgelsen er tallene for arbejdsløse mellem 2011 og 2017 blevet vurderet. I 2011 var arbejdsløsheden højst i de fleste danske kommuner sammenlignet med de sidste ti år. Dette skyldes den økonomiske krise, som startede i 2008.

Arbejdsløsheden peakede altså i 2011, og har efterfølgende været faldende i alle kommuner på nær Fanø. Derfor har årene mellem 2011 og 2017 vagt interesse i forhold til udviklingen i arbejdsløshed i Danmark.

Du kan finde tallene for alle kommuner her, hvor du også kan se hele undersøgelsen.

Camilla Kruuse
Presseansvarlig
+45 38 41 03 08
ck@mikonomi.dk
Mikonomi.dk er en finansiel sammenligningstjeneste med formålet om at hjælpe brugeren med at finde det bedste og billigste produkt på markedet blandt vores mange partnere. På siden tilbyder vi sammenligning samt tilbudsindhenting på lån, forsikringer og a-kasser. Det kan være svært at finde hoved og hale i den finansielle verden og dets produkter. Derfor har vi på Mikonomi.dk forsøgt at gøre markedet så nemt og gennemskueligt for brugeren som overhovedet muligt, således brugeren kan vælge den helt rigtige løsning til lige netop dem.

Tags:

Multimedia

Multimedia