Norge bygger verdens højeste træhus

"Mjøstårnet" bliver mere end 80 meter højt og kommer til at være 30 meter højere end det, der i dag betragtes som verdens højeste træbygning. 

"Mjøstårnet sætter nye standarder inden for trækonstruktioner. Bygningen er det tætteste, vi kommer på en skyskraber i træ," siger investor og bygherre, Arthur Buchardt.

 > > Les mer om hvorfor Mjøstårnet blir VERDENS HØYESTE TREHUS

 > > Se den første av seks filmer om Mjøstårnet  

 > > Se den første av seks filmer om Mjøstårnet (uten logo)

Mjøstårnet er opkaldt efter sin nabo og Norges største sø, Mjøsa. Denne konstruktion, som bryder alle rekorder, bliver placeret ved søens nordøstlige spids i den lille by Brumunddal, halvanden times kørsel nord for Oslo.   

Bygningen kommer til at bestå af 18 etager og få en højde på 80 meter. Den vil indeholde lejligheder, en indendørs swimmingpool, hotel, kontorer, restaurant og fællesrum. Byggeriet forventes at være færdigt i december 2018. Moelven, som er en lokal skandinavisk industrikoncern i Mjøsa-området, leverer det nødvendige træ fra lokale nåleskove til at konstruere tårnet og swimmingpoolområdet.  

"Konstruktionen og opførelsen af Mjøstårnet er intet mindre end ingeniørarbejde i verdensklasse og sker uden brug af udvendige stilladser på trods af kompleksiteten ved at arbejde i højden. Vi bruger primært kraner og supplerer med hejseværk efter behov. Vi har nu nået 33 m, hvilket betyder, at vi mangler 48 meter," siger Buchardt.  

Miljøvenligt
Arthur Buchardt fastslår, at han kan bevise, hvor miljøvenligt det er at bygge med træ.  

"En projektgruppe, der er nedsat af de norske vejmyndigheder, undersøgte muligheden for at bygge verdens længste træbro over søen Mjøsa. Deres undersøgelser viser, at byggeri med træ i stedet for beton kan reducere CO2-udledningen med op til 30 procent," siger Buchardt.  

Internationale standarder
Buchardt mener, at bygge- og anlægssektoren vil følge i bilindustriens fodspor.  

"Om 15 år er jeg overbevist om, at det vil være ulovligt at fremstille og sælge biler, der kører på fossile brændstoffer. Jeg tror ligeledes, at miljøvenlige materialer bliver en international lovpligtig standard," siger Buchardt.  

Paris-klimaaftalens betydning
Arthur Buchardt har ladet sig inspirere af klimaaftalen fra Paris.  

"Man kan sige, at jeg har set lyset. Jeg vil gerne hjælpe med formidle et vigtigt budskab med dette projekt. Ved at bygge med træ giver man miljøet en hjælpende hånd," siger Buchardt.  

Ønsker at inspirere
Buchardt håber, at hans ambitioner om at bygge verdens højeste træbygning kan inspirere andre. 

"Med Mjøstårnet viser vi, at det er muligt at bygge store, komplekse træbygninger. Den planlagte opførelse af det norske regeringskvarter kan blive et internationalt vartegn inden for træ," siger Buchardt.
 

SLUT  

Til Redaktionen: Moelven er for øjeblikket i færd med at lave seks film om Mjøstårnet. Den første film præsenterer ejendomsinvestor Arthur Buchardt. De næste fem film offentliggøres i løbet af 2018. Moelven kan være behjælpelig med interviewpersoner, kvalitetsbilleder, film og fotosessioner samt præsentation af bygningen på stedet. Hvis der ønskes yderligere information, kan man kontakte:  

Tom Erik Holmlund
Kommunikationsansvarlig
Moelven Industrier ASA
Tlf.: + 47 91 668 668
moelven.com/mjostarnet
 

Moelven er et Skandinavisk industrikoncern der tilbyder produkter og relaterede tjenester til det Skandinaviske byggemarked. Koncernens selskaber har ca. 3.600 ansatte og en årlig omsætning på omkring NOK 11 mia. Koncernens 52 enheder er organiseret i tre divisioner: Timber, Wood og Byggsystemer. Gruppens formål er at At give mennesker gode rum.
www.moelven.no
www.moelven.se
www.moelven.dk
www.moelven.com

Om os

All selskapets finansielle rapporter finnes her: http://www.moelven.com/About-Moelven/Finacial-information/Financial-reports/ Moelven Industrier ASA er et skandinavisk industrikonsern som leverer produkter med tilhørende tjenester til det skandinaviske byggmarkedet. Konsernets virksomheter har ca. 3600 medarbeidere og omsetter årlig for rundt NOK 10 milliarder. Konsernets 52 enheter er organisert i tre divisjoner: Timber, Wood og Byggsystemer. Konsernets formål er å gi folk gode rom. www.moelven.nowww.moelven.sewww.moelven.dkwww.moelven.comwww.facebook.com/moelven