DET NYINDVIEDE KRYDSTOGTSSKIB MSC DIVINA PÅ JOMFRUREJSE I MIDDELHAVET

Den 26. maj blev MSC Cruises' nye flagskib, MSC Divina, indviet i Marseille i Frankrig, og nu sejler hun til Venedig på sin jomfrurejse. I sommer og i det kommende efterår krydser MSC Divina rundt mellem Middelhavets perler.

MSC Divina er det tolvte skib i MSC Cruises' flåde og det tredje flagskib i Fantasia-klassen, som er de største og mest moderne skibe i flåden.

– Den første tur med MSC Divina fra Venedig har længe været helt udsolgt. Interessen for krydstogter i det østlige Middelhav er stor hos skandinaverne, og dette er den første sæson, hvor et af MSC Cruises' største skibe udgår fra Venedig, siger Claes Tamm.

Fra den 2. juni til den 3. november 2012 har MSC Divina en fuldt besat sejlplan med 22 8-dage/7-nætters krydstogter. Med afrejse hver lørdag fra Venedig vil MSC Divina udforske det østlige Middelhav med ophold i Bari i Italien, Katakolon i Grækenland, Izmir og Istanbul i Tyrkiet samt Dubrovnik i Kroatien.

Læs mere om krydstogtets Middelhavsdestinationer.

Romantiske Italien

Det er en smal sag at forelske sig hovedkuls i Venedig. Byens kanaler, broer, paladser, kirker og smalle farverige gader ånder romantik. I Venedig er der tid til en lang række forskellige udflugter inklusive et besøg på Markuspladsen og Palazzo Ducale – et af de vigtigste gotiske paladser i Venedig. Der er også tid til at opleve byen på egen hånd, både ved ankomsten og afslutningen af krydstogtet.

Bari i det sydlige Italien er et glimrende sted til en afslappende dag på stranden. Byen byder også på historisk sightseeing med sin berømte kirke Saint Nicholas og den fantastiske udsigt over det normanniske slot. Lidt længere inde i Murge-regionen kan man besøge den lille charmerende by Alberobello, der med sine Trulli-stenhuse med de kegleformede tage er på UNESCO's verdensarvsliste. Eller udforsk de fascinerende Sassi-grotter, som har været beboet fra neolitisk tid og helt frem til 1952, i den nærliggende by Matera.

Oplev de første Olympiske Lege i Grækenland

Fiskerlejet Katakolon på det græske fastland kan prale med fantastiske strande, men først og fremmest af antikkens Olympia – de olympiske leges vugge. På denne enestående arkæologiske udgravningsplads ligger ruinerne af Zeus' tempel, gymnasion, hippodromen og stadion, som var bygget til at kunne rumme op til 40.000 tilskuere.

Besøg livlige basarer og Den Blå Moské i Tyrkiet

Palmekransede promenader pryder den glitrende bugt langs Izmir i Tyrkiet, en af de ældste bosættelser ved Middelhavet. Byen er også kun en kort biltur væk fra den antikke græske by Efesos, som er et af de fineste arkæologiske steder i verden.

Den pragtfulde by Istanbul i Tyrkiet er verdens femtestørste by og den eneste metropol, der ligger på grænsen mellem to kontinenter, og som i tidens løb har været hovedstad i fire imperier. Her tilbydes en samling spændende kulturelle udflugter, blandt andet til den berømte Blå Moské og Topkapi-paladset. Alle shoppingentusiaster vil være i deres rette element, i særdeleshed i byens farverige Gran Bazaar.

Nyd folkemusik og frugtplukning i Kroatien

Den charmerende by Dubrovnik i Kroatien er med på UNESCO's verdensarvsliste. Byen tilbyder med den muromkransede middelalderhavn sine gæster meget at vælge imellem. Vælg imellem historiske byvandringer til lands og til vands. Sol, strand og snorkling. Eller besøg en gård med frugtplukning, traditionel dalmatisk folkemusik og dans og kulinariske smagsprøver.

Priseksempel MSC Divina sommeren og efteråret 2012:

7-nætters krydstogt inklusive helpension, fra 5 180 kr. pr. person.

Prisen gælder for delt indvendig kahyt på udvalgte datoer i juni, september eller oktober 2012.

Download højopløste krydstogtsbilleder på www.mscpressarea.com

For yderligere information kontakt Claes Tamm, nordisk chef hos MSC Cruises

Tlf.: +46 86 67 21 20 eller +46 707 90 00 69, e-mail: claes.tamm@msccruises.se

MSC Cruises er et af Europas største krydstogtsrederier med hovedkontor i Nepal. Krydstogterne sælges i Norden gennem forhandlere. MSC Cruises har den mest moderne flåde i verden med elleve fartøjer: MSC Magnifica, MSC Splendida, MSC Fantasia, MSC Poesia, MSC Orchestra, MSC Musica, MSC Sinfonia, MSC Opera, MSC Armonia, MSC Lirica og MSC Melody som sejler i Middelhavet, Caribien, Nordeuropa, Atlanten, Syd- og Nordamerika, Sydafrika og Røde Hav. MSC Cruises er miljøcertificeret efter ISO 1400 standarden, og som en anerkendelse af det høje kvalitetsstyrings- og miljøbeskyttelsesniveau har rederiet modtaget prisen ”6 Golden Pearls” fra Bureau Veritas. MSC Cruises har desuden opnået certificering efter ISO 9001 og ISO 2200 for kvaliteten og fødevaresikkerheden i alle aspekter af catering, både til lands og vands. Rederiet samarbejder med UNICEF i et fælles projekt som bidrager til at give udsatte børn i Brasilien en uddannelse af høj kvalitet. MSC Cruises indgår i samme koncern som MSC Cargo, et af verdens største container-rederier. Ejerne er den italienske familie Aponte. Besøg www.msccruises.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links