Krydstogtsbranchen i Europa fortsætter med at vokse – Skandinavien topper med +41 procent

Krydstogtsinteressen fortsætter med at vokse i Europa. Skandinavien udviser en rekordstor vækst. Næsten fem millioner europæere var på krydstogt i 2009, tolv procent flere end i 2008. Alene i Skandinavien er antallet af passagerer steget med 41 procent, hvilket er den største stigning nogensinde, viser den seneste rapport fra European Cruise Council, ECC*.

ECC's årlige rapport viser en fortsat positiv trend inden for krydstogtsbranchen. I alle de undersøgte europæiske lande er antallet af passagerer steget siden 2008, og Skandinavien topper listen med den rekordstore stigning på 41 procent. Meget positive tal, når man tager den økonomiske krise, som ramte store dele af verden i 2009, i betragtning. At MSC Cruises samtidig oplever et øget salg, forstærker undersøgelsens resultat. – Den kraftige stigning i antallet af krydstogtspassagerer skyldes i høj grad, at flere og flere opdager fordelene ved et krydstogt og ser det som en prisbillig, bekvem og oplevelsesrig ferieform, siger Claes Tamm, nordisk chef hos MSC Cruises. Endnu en grund til den hurtige vækst i krydstogtsbranchen er det store udbud af prisbillige krydstogter, der er på markedet. – Alle vores krydstogter er meget efterspurgte, og Middelhavet er det mest populære rejsemål netop nu, hvilket kan forklares med vores fordelagtige Fly- & Cruise-pakker, som nu efterspørges i stadig stigende grad, fortæller Claes Tamm. Middelhavet fortsætter med at være den mest populære destination for europæere med næsten tre millioner passagerer i 2009, hvilket står for 58 procent af det europæiske krydstogtsmarked. Også interessen for krydstogter i Caribien klarer sig godt og svarer til 24 procent af markedsandelen. Fortsat lyse fremtidsudsigter Ifølge Claes Tamm ser fremtiden meget lys ud for krydstogter. Krydstogts-penetrationen, det vil sige, hvor mange der tager på krydstogt i forhold til indbyggerantallet, ligger i England på 23,5 personer, der tager på krydstogt pr. 1.000 indbyggere. I Skandinavien ligger den tilsvarende penetration i dag på 7,1. – Disse tal viser et stort potentiale på det skandinaviske marked, og vi vil komme til at se en fortsat kraftig stigning i antallet af skandinaviske krydstogtsgæster fremover, fortæller Claes Tamm. Krydstogter er blevet en ferieform for alle, og takket være et øget udbud af prisbillige krydstogter har den populære rejseform forstærket sin position på markedet. At Middelhavskrydstogter efterspørges mere end krydstogter i Caribien kan være en konsekvens af, at feriegæsterne på grund af de lavere flyudgifter foretrækker en rute, der ligger tættere på, frem for en mere eksotisk. MSC Cruises har også mærket en øget efterspørgsel på visse bestemte destinationer. – De to mest populære ruter er dels ruten i det østlige Middelhav med MSC Magnifica, der blev indviet i marts 2010, med afsejling fra Venedig og med stop i blandt andet Dubrovnik og Izmir samt ruten i det vestlige Middelhav med MSC Splendida med afsejling fra Rom og med stop i blandt andet Tunis og Barcelona, siger Claes Tamm. *Statistik fra European Cruise Council, ECC/IRN research, 2010. Læs mere på www.msccruises.se, og download højopløste billeder af skibet og destinationerne på www.mscpressarea.com

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links