MSC Cruises' Krydstogtsbarometer 2011: Danskerne vil erstatte den klassiske vinterferie med et krydstogt

MSC Cruises' nye Krydstogtsbarometer* viser, at interessen for at tage på krydstogtsferie fortsat er stor hos danskerne. 49 procent kunne tænke sig at erstatte vinterens charterrejse eller skiferie med et krydstogt til varmere breddegrader. Nye tal fra European Cruise Council bekræfter trenden fra MSC Cruises' Krydstogtsbarometer: der er et stort potentiale for krydstogter på det danske marked.

MSC Cruises' Krydstogtsbarometer * er en årlig undersøgelse, der blev udført for MSC Cruises i foråret 2011 blandt rejseinteresserede i Sverige, Norge og Danmark. I henhold til undersøgelsen oplyser 49 procent af danskerne, at de kunne tænke sig et krydstogt som alternativ til en skiferie eller charterrejse om vinteren. Af de adspurgte, der har børn, kunne hele 44 procent tænke sig at tage på krydstogt sammen med børn eller børnebørn. Undersøgelsen viser, at den øgede interesse for krydstogter for en stor dels vedkommende skyldes, at rejseformen er tiltalende, samt at bekendte har anbefalet det. 49 procent af de adspurgte danskere kender nogen, der har været på et krydstogt, der varede mere end fire dage, og som har anbefalet det.

For næsten halvdelen af alle adspurgte er Caribien drømmedestinationen for et krydstogt, efterfulgt af Middelhavet. Undersøgelsen viser også, at mange associerer et krydstogt med afkobling og hvile, og med at der er mange aktiviteter om bord for alle aldersklasser.

– Danskerne har opdaget, at et krydstogt er en glimrende ferieform. At kunne opleve mange forskellige steder under bekvemme rejseformer og samtidig have mulighed for at deltage i en mængde forskellige aktiviteter og nyde bekvemmeligheder for alle aldersklasser om bord, lige fra spa-behandlinger til sportsanlæg og aktiviteter for børn, gør krydstogter til en perfekt ferieform for hele familien, siger Claes Tamm, nordisk chef hos MSC Cruises.

Interessen for krydstogter er vokset som en lavine i Danmark de seneste år, men markedet er endnu langt fra fuldt udviklet. Nye tal fra European Cruise Council (ECC) viser, at krydstogtsfrekvensen, det vil sige, hvor mange der har været på krydstogt i forhold til antal indbyggere, ligger på 5 personer pr. 1.000 indbyggere i Danmark. Dette tal kan sammenlignes med frekvensen i England, der ligger på 24 pr. 1.000 indbyggere.

– De seneste tal fra ECC viser tydeligt, at der er et stort potentiale for krydstogter på det danske marked, og vi fortsætter med at satse på København, siger Claes Tamm. I løbet af sommersæsonen 2012 vil fire af MSC Cruises' tolv skibe udgå fra eller besøge København. MSC Magnifica, det sidste nye skib i MSC Cruises' flåde, vil for første gang udgå fra København med kurs mod Baltikum og Norges fjorde fra juni til september 2012, fortsætter Claes Tamm.

Download højopløste krydstogtsbilleder på www.mscpressarea.com

*Kilde: webundersøgelse af rejsevaner i Skandinavien, foretaget af Netigate i marts 2011 på vegne af MSC Cruises

 

For yderligere information kontakt Claes Tamm, nordisk chef hos MSC Cruises

Tlf.: +46 86 67 21 20 eller +46 707 90 00 69, e-mail: claes.tamm@msccruises.se

MSC Cruises er et af Europas største krydstogtsrederier med hovedkontor i Napoli. Krydstogterne sælges i Norden gennem forhandlere. MSC Cruises har den mest moderne flåde i verden med elleve fartøjer: MSC Magnifica, MSC Splendida, MSC Fantasia, MSC Poesia, MSC Orchestra, MSC Musica, MSC Sinfonia, MSC Opera, MSC Armonia, MSC Lirica og MSC Melody, som sejler i Middelhavet, Caribien, Nordeuropa, Atlanten, Syd- og Nordamerika, Sydafrika og Forenede Arabiske Emirater. MSC Cruises er miljøcertificeret efter ISO 1400 standarden, og som en anerkendelse af det høje kvalitetsstyrings- og miljøbeskyttelsesniveau har rederiet modtaget prisen ”6 Golden Pearls” fra Bureau Veritas. MSC Cruises har desuden opnået certificering efter ISO 9001 og ISO 2200 for kvaliteten og fødevaresikkerheden i alle aspekter af catering, både til lands og vands. Rederiet samarbejder med UNICEF i et fælles projekt, som bidrager til at give udsatte børn i Brasilien en uddannelse af høj kvalitet. MSC Cruises indgår i samme koncern som MSC Cargo, et af verdens største container-rederier. Ejerne er den italienske familie Aponte. Besøg www.msccruises.dk .

Tags:

Abonner

Dokumenter og links