25 års jubilæum hos NCC

Læse original

IT- og forretningsudviklingschef Annette Reintoft Eriksen, Kolding, har 25 års jubilæum hos NCC Construction Danmark den 15. august 2013.

Til navneredaktionen:

Annette Reintoft Eriksen er uddannet edb-assistent, merkonom i databehandling og HD i informatik.

Hun begyndte sin karriere hos NCC i 1988 hos det daværende Phønix Contractors som systemudviklingskonsulent og arbejdede i en årrække med at udvikle og implementere it-systemer i tagentreprise-forretningen og herefter i NCC’s asfalt-forretning Roads.

I 2000 skiftede Annette Reintoft Eriksen til bygge- og anlægs-forretningen NCC Construction, hvor hun har været med til at udvikle nogle af de mest centrale systemer som NCC’s PROJEKTBASE og NCC’s "BLÅ SIDER”. I de senere år har hun været ansvarlig for at udvikle og implementere kalkulationssystemet MAP og dermed danne grundlag for og input til tilbud, projektering, indkøb og projektøkonomistyring NCC Constructions forretning.

Annette Reintoft Eriksen har udviklet sig fra at være systemudviklingskonsulent til forandringsagent, der binder byggeriets nye it-muligheder sammen med forretningens processer, en stilling, der kræver stor forretningsforståelse.

Annette betegnes af kolleger som imødekommende, ligefrem og hjælpsom, og som én der kan skabe sammenhæng i kraft af en insisterende realisme.

Hun bor i Kolding med sin mand Michael og har børnene Pernille, Rikke og Anne.

Yderligere oplysninger:

Afdelingschef Vibeke Boye, NCC Construction Danmark A/S, 39 10 39 10.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner