25 års jubilæum hos NCC

Læse original

Tømrerformand Jan Kristensen, Vallensbæk, har 25 års jubilæum hos NCC den 31. oktober 2015.

Jan Kristensen blev i 1980 uddannet som tømrer efter at have stået i lære hos Mogens Eichen & Sønner. I løbet af det næste årti fik han masser af erfaring hos forskellige firmaer.

I 1990 indledte Jan Kristensen sin nu 25 år lange karriere i NCC. Jan Kristensen blev ansat som tømrersvend, men har de seneste 20 år været tømrerformand.

Jan Kristensen er kendt som en god loyal kollega, der er højt respekteret i sjakket. Han er desuden meget vellidt hos NCC’s kunder og fagentreprenører. Han er en holdspiller, der bidrager konstruktivt med løsninger og sætter en ære i altid at aflevere til tiden og i god kvalitet.

Igennem årene har Jan Kristensen været med til et utal af renoveringer for NCC – bl.a. Vejleåparken i Ishøj, totalrenovering af hovedsædet for CSC i Valby, energirenovering af Vildtbanegård afd. I og II i Ishøj og A/B Bellmansgade på Østerbro.

Netop nu er han i gang med at renovere tre højhusblokke i kollektivbyen Grantoften i Ballerup. Det var netop her, at Jan Kristensen for præcis 25 år siden begyndte karrieren i NCC med at renovere rækkehusene i Grantoften.  

Privat lever Jan sammen med Helene i Vallensbæk. Tilsammen har de fire børn, hvoraf den yngste stadig bor hjemme. Fritiden går med at dyrke fitness, se fodbold og lange gåture med de to hunde.

Jubilæet fejres fredag den 30. oktober 2015 kl. 10.30 sammen med familien i NCC’s hovedkvarter i Søborg. Senere på dagen fortsætter festligholdelsen på Søllerød Kro, hvor Jan spiser frokost sammen med familie, kolleger og nærmeste ledere.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links