25 års jubilæum i NCC

Entreprisechef Thomas Ellegaard Nielsen fejrer 25 års jubilæum i NCC Construction fredag den 7. september.

Thomas Ellegaard Nielsen, 45, tog HF efter 10. klasse og senere et år på Vejle Idrætshøjskole i 1985-86. Hans første arbejdsår var på Juncker Industri/savværk, før han i 1987 startede i det daværende Rasmussen & Schiøtz som timelønnet graver. Allerede i 1992 forfremmes han til formand og i 1997 til produktionsleder. Rasmussen og Schiøtz blev senere en del af NCC Construction, hvor Thomas Ellegaard Nielsen i 2009 udnævnes til entreprisechef.

Anlægsarbejdet har været centralt i Thomas’ karriere med store kabelprojekter for blandt andre KTAS, TDC og Dong Energy. Blandt kollegerne er Thomas kendt for sit gode humør og for at have godt styr på økonomistyringen - en skrap talknuser, der slår de fleste i sudoku.

Privat er Thomas Ellegaard Nielsen gift på 10. år med Birgit, som han har børnene Katja, Marcus og Jeppe med. De bor i Terslev, som Thomas selv med et smil kalder ”den dejligste lille flække”, seks kilometer uden for Haslev på Midtsjælland.

Fra barnsben af har Thomas altid været en ivrig fodboldspiller. De seneste år er fodbolden dog lagt en smule på hylden til fordel for badminton og golf.

Jubilæet fejres på dagen med morgenmad med kollegerne på byggepladsen. Senere på dagen venter en festlig middag på Hotel Niels Juel i Køge sammen med familien og nuværende og tidligere kolleger.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jesper Andersen, pressekonsulent, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2011 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2 200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.