Beboere genhuses efter ulykke i Frederikshavn

Læse original

Beboerne i Mølleparken i Frederikshavn genhuses, mens deres lejligheder renoveres. Årsag til ulykken forventes at være klarlagt ved ugens udgang.

Beboerne i etageejendommene i Mølleparken, hvor der søndag skete en alvorlig ulykke, da et hjørne af en af beboelsesblokkene styrtede sammen, bliver nu genhuset. De treetagers beboelsesblokke med i alt 270 lejligheder har siden august været under omfattende renovering.

Det er bygherren Boligforeningen Vesterport, der har truffet beslutningen om at genhuse beboerne. Vesterport og entreprenøren NCC, der står for renoveringen, lægger nu i fællesskab en plan for genhusningen.

”Beboernes tryghed ligger os meget på sinde. Derfor har vi besluttet at genhuse alle beboerne i blokkene i den periode, hvor de er berørt af arbejdet. De flytter først tilbage til deres lejlighed, når den er helt færdig. Vi håber, at det vil genskabe trygheden i området,” siger direktør Steen Møller Andersen, Boligforeningen Vesterport.

Han tilføjer, at genhusningen ikke vil medføre en huslejestigning. Beboerne fra den pågældende blok, hvor ulykken skete, har siden søndag boet på hotel eller været privat indkvarteret. De vil snarest få adgang til bygningen for at hente personlige ejendele.

Undersøgelse af årsag

NCC arbejder nu på at finde en løsning til afstivning af bygningen, så det er muligt at komme indenfor. Dernæst vil en teknisk undersøgelse af ulykken kunne gå i gang, så baggrunden for den alvorlige ulykke kan afdækkes. Den pågældende boligblok er den første i Mølleparken, hvor renovering af facaderne er gået i gang.

”Det er en ulykke, der ikke måtte ske. Så det der er vigtigt for os nu er at afklare, hvorfor det alligevel skete og så dernæst sikre, at det på ingen måde kan ske igen. Det arbejder vi sammen med myndighederne om, så vi alle kan lære af den forfærdelige hændelse,” siger områdedirektør Henrik Krogh Holm, NCC.

NCC forventer, at resultatet af undersøgelsen vil ligge klar fredag.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Ghita Borring, Kommunikations- og marketingchef, NCC Construction, telefon 41 70 44 40

Steen Møller Andersen, direktør, Boligforeningen Vesterport, telefon 27886701

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 47,6 mia. kr. og 18.500 medarbejdere i 2013. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2013 havde NCC i Danmark en omsætning på 4,9 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links